Forløb af ekstraordinær generalforsamling

Meddelelse nr. 18 / 2012


4. juni 2012

Der er i dag blevet afholdt ekstraordinær generalforsamling i SCF Technologies A/S ("Selskabet").

Bestyrelsen orienterede om, at den påtænkte apportindskudstransaktion, hvorved aktierne i SmartGuy A/S indskydes i Selskabet, med efterfølgende offentligt udbud af aktier i Selskabet som senest meddelt i periodemeddelelse af 26. april 2012 på grund af de nuværende markedsforhold først forventes gennemført i 2. halvår 2012.

Som følge heraf frafaldt bestyrelsen forslagene under dagsordenens pkt. 3 (ændring af navn), pkt. 4 (sletning af binavn) og pkt. 6c (konsekvensrettelser af vedtægter som følge af ændret navn) og stillede ændringsforslag til pkt. 6a (ændring af henvisning til hjemmeside).

De foreslåede kandidater Ebbe Pelle Jacobsen og Morten Windfeldt Jensen blev valgt til Selskabets bestyrelse. Bestyrelsen består herefter af:

 

Ebbe Pelle Jacobsen

Morten Windfeldt Jensen

Poul Kusk

Christian Stadil

Jacob Risgaard Eriksen

 

Bestyrelsen konstituerede sig på et efterfølgende bestyrelsesmøde med Ebbe Jacobsen som formand og Morten Windfelt som næstformand.

 

Bestyrelsen blev bemyndiget til i tiden indtil den 4. juni 2017 at forhøje Selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med op til nominelt 300 mio. kr. ved kontant indbetaling eller andre værdier (apportindskud) uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer.

 

Selskabets regnskabsår blev ændret fra kalenderåret til 1. juli – 30. juni med 1. januar 2012 – 30. juni 2012 som omlægningsperiode.

 

Forslaget om at vedtægternes pkt. 5.5 udgår som følge af udløbet af bemyndigelsen blev vedtaget.

 

Med venlig hilsen

 

SCF Technologies A/S

 

Kontakt: adm. direktør Nicolai Kærgaard, tlf. 26 22 99 11

 

 www.scf-technologies.com

 

GlobeNewswire