Meddelelse om tvangsindløsning af minoritetsaktionærer i Thrane & Thrane A/S


Den 28. juni 2012 meddelte Lockman Electronic Holdings Ltd. sin beslutning om at tvangsindløse de resterende aktier i Thrane & Thrane A/S. I henhold til reglerne om generalforsamlingsindkaldelse blev de øvrige aktionærer opfordret til at overdrage deres aktier til Lockman Electronic Holdings Ltd. inden for fire uger. Perioden herfor udløb den 26. juli 2012.

Lockman Electronic Holdings Ltd. har i dag meddelt Thrane & Thrane A/S, at der i perioden 27. juli 2012 til 29. oktober 2012, gennemføres tvangsindløsning af de resterende aktier i Thrane & Thrane A/S, i henhold til selskabslovens § 72, jf. § 70. Der henvises til Lockman Electronic Holding Ltd.’s vedhæftede meddelelse af dags dato.


Yderligere information
John Alexandersen, Vice President, Corporate Communications & Investor Relations,
T (+45) 39 55 88 00; M (+45) 22 72 38 22
 

Om Thrane & Thrane
Thrane & Thrane er verdens førende producent af udstyr og systemer til global mobil satellit- og radiokommunikation. Siden grundlæggelsen i 1981 har selskabet opnået en fremtrædende position inden for globale mobile satellittjenester baseret på Inmarsat systemet og leverer i dag udstyr til brug overalt – på land, til vands og i luften. Under varemærkerne Thrane & Thrane, EXPLORERTM, SAILOR® og AVIATOR markedsføres virksomhedens kommunikationsprodukter verden over via distributører og partnere. www.thrane.com.


Attachments