Bestyrelsen for Wirtek A/S har behandlet og godkendt halvårsregnskabet for første halvår 2012 for Wirtek koncernen.
Omsætning for perioden blev på 3.096 t.kr. og resultat før skat blev et overskud på 296 t.kr.
De seneste års fokus på øget salg og tilpasning af omkostningsniveauet bærer nu frugt, og koncernen har en omsætningsvækst på 60 % i forhold til samme periode sidste år og en overskudsgrad (EBIT-margin) på over 10 %.
Resume af de opnåede økonomiske resultater
Halvårsregnskabet viser følgende væsentlige økonomiske resultater:
- Wirtek realiserede i første halvår 2012 en omsætning på 3.096 t.kr., svarende til en vækst på 60 % i forhold til første halvår af 2011.
- Periodens resultat før skat blev et overskud på 296 t.kr. en forbedring på 936 t.kr. i forhold til første halvår 2011.
- De samlede pengestrømme fra driften for første halvår 2012 viser en markant forbedring på over 1,1 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2011.
- Soliditeten for Wirtek koncernen er steget fra ca. 23 % ultimo 2011 til ca. 31 % ultimo 1. halvår 2012.
- EPS (indtjening pr. aktie) for perioden er 0,05 kr. i forhold til -0,10 kr. for samme periode sidste år.
Væsentlige aktiviteter og hændelser i første halvdel af regnskabsåret 2012
Wirtek’s halvårsmeddelelse dækker perioden fra 1. januar 2012 til 30. juni 2012.
De gode resultater for første halvår af 2012 er på linje med ledelsens forventninger, idet selskabet siden andet halvår af 2011 har været inde i en positiv trend med flere nye kunder og profitabel omsætningsvækst. Ledelsen er meget tilfreds med udviklingen i perioden, der viser at de seneste års arbejde med tilpasning af koncernen nu udmønter sig i positive resultater.
Væsentlige aktiviteter og hændelser for halvåret:
- Der er tilført selskabet flere nye kunder i regnskabsperioden. Ligeledes sker der en udbygning af antallet af Wirtek’s medarbejdere med fast tilknytning til flere af de eksisterende kunder.
- Salgsarbejdet er fokuseret på en række områder, hvor Wirtek gennem historien, referencerne og kernekompetencerne kan tilføre kunderne betydelig værdi. Skærpelsen af Wirtek profil har medført nye kundeengagmenter i disse områder.
- For at understøtte væksten flyttede Wirteks rumænske datterselskab til nye større lokaler i begyndelsen af 2012.
- Likviditeten fra driften er i perioden forbedret, men er dog negativt påvirket af manglende betaling fra en enkelt af Wirteks kunder. Ledelsen forventer en yderligere styrkelse af likviditeten gennem driften i løbet af 2. halvår 2012.
- Egenkapitalen er øget fra 363 t.kr. til 613 t.kr. og selskabet har ikke længere tabt over halvdelen af kapitalen. Ledelsen forventer, at selskabets kapital reetableres gennem den fremtidige indtjening.
- Som en del af selskabets kvalitetsfokus har Wirtek re-certificeret selskabets ISO 9001:2008 kvalitetssystem.
Forventninger til regnskabsåret 2012
Ledelsen af Wirtek kan konstatere en væsentlig fremgang i efterspørgslen på selskabets ydelser. Ledelsen fastholder derfor de tidligere udmeldte forventninger til 2012 (se First North meddelelse nr. 64 dateret 23. marts 2012):
- Omsætningen for 2012 forventes at være mellem 6,0 og 7,5 mio. kroner.
- Resultat før skat for 2012 forventes at ligge i intervallet 0,5 mio. kroner til 1,0 mio. kroner.
Selskabets prognose for regnskabsåret 2012 er dog behæftet med en del usikkerhed grundet de konjunkturmæssige usikkerheder, der fortsat præger markederne.
Koncernens overordnede fokus gennem de seneste år har været at trimme omkostningsniveauet og tilføre ny omsætning, uden at koncernen igen bliver afhængig af få store kunder. Dette fokus har medført, at koncernen igen er profitabel, og samlet betyder dette en formindskelse af usikkerhederne i forventningerne til regnskabsåret 2012.
Resultatet i juli måned 2012 er positivt med EBITDA på ca. 106 t.kr.
Bemærkninger til den økonomiske rapportering for første halvår 2012
Wirtek koncernen består af Wirtek a/s i Danmark og dets 100 % ejede rumænske datterselskab Wirtek Srl.
Siden afslutning af halvåret, den 30. juni 2012, har Wirtek ikke foretaget væsentlige dispositioner, som forrykker selskabets økonomiske stilling.
Halvårsregnskabet for Wirtek koncernen er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor.
Resultatopgørelse for perioden 1. januar – 30. juni 2012
Koncern | ||
TDKK | 1. halvår 2012 | 1. halvår 2011 |
Nettoomsætning | 3.096 | 1.932 |
Andre eksterne omkostninger | -702 | -560 |
Bruttofortjeneste | 2.394 | 1.372 |
Personaleomkostninger | -2.056 | -1.998 |
EBITDA | 338 | -626 |
Af- og nedskrivninger | -14 | -8 |
Resultat af primær drift | 324 | -634 |
Finansielle omkostninger | -28 | -6 |
Resultat før skat | 296 | -640 |
Gennemsnitligt antal ansatte | 33 | 25 |
Balance 30. juni 2012
Koncern | ||
TDKK | 30.6.2012 | 31.12.2011 |
AKTIVER | ||
Anlægsaktiver | ||
Immaterielle anlægsaktiver | ||
Goodwill | 5 | 0 |
Software | 0 | 0 |
Indretning af lejede lokaler | 0 | 0 |
5 | 0 | |
Materielle anlægsaktiver | ||
Inventar og it-udstyr | 23 | 7 |
23 | 7 | |
Finansielle anlægsaktiver | ||
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 0 | 0 |
Andre værdipapirer og kapitalandele | 0 | 0 |
Deposita | 0 | 0 |
0 | 0 | |
Anlægsaktiver i alt | 28 | 7 |
Omsætningsaktiver | ||
Tilgodehavender | ||
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 818 | 581 |
Andre tilgodehavender | 610 | 613 |
Tilgodehavende selskabsskat | 0 | 0 |
Udskudt skat | 250 | 250 |
1.678 | 1.444 | |
Likvide beholdninger | 257 | 108 |
Omsætningsaktiver i alt | 1.934 | 1.552 |
AKTIVER I ALT | 1.962 | 1.559 |
Balance 30. juni 2012
Koncern | ||
TDKK PASSIVER | 30.6.2012 | 31.12.2011 |
Egenkapital | ||
Selskabskapital | 960 | 960 |
Reserve for valutakursregulering | -1.037 | -991 |
Overført resultat | 690 | 394 |
Egenkapital i alt | 613 | 363 |
Gældsforpligtelser | ||
Langfristede gældsforpligtelser | ||
Gæld til associerede virksomheder | 150 | 150 |
Øvrig langfristet gæld | 150 | 150 |
300 | 300 | |
Kortfristede gældsforpligtelser | ||
Leverandører af varer og tjenesteydelser | 268 | 248 |
Anden gæld | 780 | 648 |
1.048 | 896 | |
Gældsforpligtelser i alt | 1.348 | 1.196 |
PASSIVER I ALT | 1.962 | 1.559 |
Egenkapitalforklaring 1. halvår 2012
Koncern | ||
TDKK | 30.06.2012 | 30.06.2011 |
Egenkapital 1. januar | 363 | 273 |
Kapitalforhøjelse | 0 | 935 |
Valutakursreguleringer, udenlandske dattervirksomheder | -46 | -12 |
Periodens resultat | 296 | -640 |
Egenkapital 30. juni | 613 | 556 |
Nøgletal
DKK |
1. halvår 2012 |
1. halvår 2011 |
EPS | 0,05 | -0,10 |
Pengestrømsopgørelse for perioden 1. januar – 30. juni 2012
Koncern | ||
TDKK | 1. halvår 2012 | 1. halvår 2011 |
Resultat før skat | 296 | -634 |
Valutakursregulering ført på egenkapitalen | -46 | -18 |
Af- og nedskrivninger, tilbageført | 14 | 8 |
Pengestrøm fra drift før ændring i arbejdskapital | 264 | -644 |
Ændring i tilgodehavender | -237 | -292 |
Ændring i kortfristede gældsforpligtelser | 156 | -22 |
Pengestrøm fra primær drift | 183 | -958 |
Betalt selskabsskat | 0 | 0 |
Pengestrøm fra driften | 183 | -958 |
Investeringer i immaterielle anlægsaktiver | 0 | 0 |
Investeringer i materielle anlægsaktiver | -34 | 8 |
Investeringer i værdipapirer | 0 | 17 |
Pengestrøm til investering | -34 | 25 |
Udbetalt udbytte | 0 | 0 |
Kapitaltilførsel | 0 | 929 |
Pengestrøm fra finansiering | 0 | 929 |
Pengestrøm fra drift, investering og finansiering | 149 | -4 |
Likvide beholdninger, primo | 108 | 147 |
Likvide beholdninger, ultimo | 257 | 143 |
Selskabskapital
Selskabskapitalen omfatter pr. 30. august 2012 6.402.412 stk. aktier på hver nominelt 0,15 kr.
Egne aktiebesiddelser og optionsordninger
Wirtek har en beholdning af egne aktier på 39.380 stk.
Direktionens og bestyrelsens direkte og indirekte aktiebesiddelser i Wirtek a/s pr. 30. august 2012
Michael Aaen, Adm. Direktør, 2.735.143 aktier
Kent M. Sørensen, Bestyrelsesformand, 821.428 aktier
Jens Uggerhøj, Bestyrelsesmedlem, 322.714 aktier
Godkendt rådgiver og dennes relevante medarbejderes samlede eller indirekte aktiebesiddelser i Selskabet pr. 30. august 2012.
Per Vestergaard, CDI Danmark ApS, har 1.650 aktier i Wirtek a/s.
Revisor
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Sofiendalsvej 11, 9200 Aalborg SV
Finanskalender
Helårsmeddelelse 2012: 22. marts 2013
Halvårsmeddelelse 2013: 22. august 2013
Om Wirtek
Wirtek er et konsulent- og udviklingshus med indgående kendskab til outsourcing af softwareudvikling og produkttest. Vores nearshore udviklings- og testcenter i Rumænien er ISO 9001:2008 certificeret og kan levere fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger.
Yderligere information:
Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf.: +45 25 29 75 75
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com
Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf.: +45 2125 9001
Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Danmark ApS, Tlf: +45 2176 4317
#next_pages_container { width: 5px; hight: 5px; position: absolute; top: -100px; left: -100px; z-index: 2147483647 !important; }