København, 2012-10-24 11:05 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Meddelelse nr. 25
- Omrokering af skibe forbedrer service for passagerer og fragtkunder
- Nyt indchartret skib indsættes 4. november 2012
- Tilbagelevering af et indchartret skib
Konkurrencedygtigheden af DFDS’ ruter på Kanalen styrkes af omrokeringen af skibe mellem de to ruter, Dover-Dunkerque og Dover Calais, og indchartringen af et nyt skib, MOLIERE.
Ved leveringen af MOLIERE vil det indchartrede skib indsat på Dover-Calais, DEAL SEAWAYS, blive tilbageleveret til ejeren. MOLIEREs navn ændres til DIEPPE SEAWAYS.
Dover-Dunkerque
Dover-Dunkerque-ruten betjenes i dag af tre søsterskibe. Den 4. november erstatter MOLIERE et af disse skibe, DELFT SEAWAYS, som overføres til Dover-Calais.
Fragt er det primære kundesegment på Dover-Dunkerque, og DIEPPE SEAWAYS vil blive fokuseret på at servicere fragtmarkedet.
Dover-Calais
På Dover-Calais vil serviceniveauet for både passagerer og fragtkunder blive forbedret ved overførslen af DELFT SEAWAYS.
De moderne faciliteter ombord på DELFT SEAWAYS vil forbedre ombordoplevelsen for passagerer. Hertil kommer en forøgelse af fragtkapaciteten med 15 trailere pr. afgang, som forbedrer udbudet af kapacitet til fragtmarkedet på de mest travle afgange.
Herudover vil DELFT SEAWAYS styrke fartplanens pålidelighed til fordel for begge kundesegmenter.
Markedet på Dover Strædet
I 2011 blev i alt 21,3 mio. passagerer, 5,0 mio. personbiler og 3,3 mio. fragtenheder transporteret mellem England og Frankrig på Dover Strædet.
Kontaktpersoner
Niels Smedegaard, CEO
+45 33 42 34 00
Torben Carlsen, CFO
+45 33 42 32 01
Søren Brøndholt Nielsen, IR
+45 33 42 33 59