SmartGuy Group A/S offentliggør forventninger til regnskabsåret 2012/13

Meddelelse nr. 29 / 2012


SmartGuy Group A/S har forskudt regnskabsår fra 1. juli til 30. juni.

For regnskabsåret 2012/13 (fra 1. juli 2012 til 30. juni 2013) forventer ledelsen en omsætning for SmartGuy koncernen i niveauet DKK 450 mio. samt et indtjeningsbidrag (EBITDA) i niveauet DKK 15-30 mio.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Nicolai Kærgaard på mobil nr. +45 26 22 99 11.

Med venlig hilsen

SmartGuy Group A/S

Bødkervej 5
4450 Jyderup





Om SmartGuy

SmartGuy er en europæisk udbyder af modetøj på internettet med en førende position i Norden opnået gennem kontinuerligt fokus på profitabel vækst. SmartGuy er blevet kåret som vækstgazelle seks år i træk af Dagbladet Børsen, og er blandt andet blevet hædret med E-Handelsprisen flere gange for sit stærke købmandskab og unikke position i markedet. SmartGuys varesortiment omfatter tøj, sko, sportstøj og -udstyr, personlig pleje og diverse accessories, der relaterer sig til tøjmode. SmartGuy henvender sig til et bredt udsnit af forbrugere i hele Europa.

SmartGuy forhandler omkring 1.000 mærker, har mere end 1,5 mio. registrerede brugere, over 200 fastansatte og ungarbejdere og eget lager og kontor på ca. 10.000 kvm. i Jyderup på Sjælland. SmartGuy sælger sine varer til kunder over det meste af Europa, men hovedparten af SmartGuys omsætning fortsat stammer fra salg til kunder i Danmark. Udover i Danmark, har SmartGuy etableret lokale hjemmesider, lokale kontorer eller egentlige datterselskaber i Sverige, Norge, Tyskland, England, Rusland, Holland, Polen og Finland. Ledelsen har iværksat en vækststrategi, som forventes at øge investeringsbehovet i yderligere personale, markedsføring, varelager og andre driftsaktiver. Ledelsen har store forventninger til de stordriftsfordele, der kan forventes opnået ved at være til stede på en række internationale markeder. Dette gælder både inden for indkøb, hvor større indkøb sædvanligvis fører til bedre indkøbspriser – men også inden for markedsføring og distribution, hvor SmartGuys eksisterende koncepter og samarbejdsrelationer kan skaleres på tværs af grænser.


Attachments

Meddelelse nr  29_SmartGuy Group AS.pdf
GlobeNewswire