Delårsrapport - 1. kvartal 2012/13 (1. oktober til 31. december 2012)

Solid start på regnskabsåret med en omsætningsvækst på 15% i 1. kvartal. Forventningerne til 2012/13 fastholdes.


  • Omsætningen blev i 1. kvartal 2012/13 på 268,8 mio. kr. mod 234,4 mio. kr. i 1. kvartal året før, svarende til en vækst på 15% og en organisk vækst på 8%. Opgjort i lokal valuta blev væksten 13%.
  • Bruttomarginalen blev i 1. kvartal på 52,1% mod 56,7% i samme periode sidste år. Den lavere bruttomarginal skyldes som forventet kanal- og kundemix, lavere indtjening på den tilkøbte elektrodeforretning samt et højere distributørsalg i forbindelse med en enkelt stor EMS projektordre.
  • Resultatet af primær drift (EBIT) før særlige poster blev i 1. kvartal på 27,7 mio. kr. mod 26,5 mio. kr. i samme periode sidste år. EBIT er påvirket positivt af en avance på 3,5 mio. kr. i Frankrig ved salg af bygning og flytning af operationen til lejede lokaler.
  • Særlige poster indgår med en omkostning på 6,3 mio. kr. og vedrører transaktionsomkostninger i forbindelse med det betingede køb af King Systems.
  • Finansielle poster udgjorde i 1. kvartal en udgift på 2,9 mio. kr. mod en indtægt på 1,2 mio. kr. i 1. kvartal 2011/12. Den væsentligste årsag til forskydningen i de finansielle poster er en ændring i værdien af arbejdskapitalen som følge af ændrede valutakurser på primært den kinesiske CNY og den malaysiske MYR.
  • Resultatet før skat blev i 1. kvartal på 18,5 mio. kr. mod 27,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Det lavere resultat skyldes transaktionsomkostninger ved køb af King Systems samt øgede finansielle poster.
  • Det frie cash flow blev i 1. kvartal på minus 13,1 mio. kr. mod minus på 28,0 mio. kr.i samme kvartal sidste år.

”1. kvartal har været både godt og begivenhedsrigt for Ambu. Jeg er yderst tilfreds med, at vi i 1. kvartal har opnået en vækst på 15% og samtidig offentliggjort indgåelsen af den betingede aftale med Consort Medical PLC om køb af King Systems Inc. Kvartalet er på den baggrund en milepæl i Ambu’s historie”, udtaler administrerende direktør Lars Marcher og fortsætter: Med en vækst på 15%, hvoraf den organiske vækst er på 8%, har vi fået en rigtig god start på vores regnskabsår. Vi fastholder vores forventninger som udmeldt i årsrapporten for 2011/12 om en vækst i indeværende regnskabsår i niveauet 7-8% målt i lokal valuta, en EBIT-margin på 15% samt et cash flow i niveauet 100 mio. kr. før akkvisitionen af King Systems”, afslutter Lars Marcher.


Attachments

Selskabsmeddelelse nr 11 1213.pdf
GlobeNewswire