Meddelelse fra Erik Olesens Ejendomsselskab A/S vedrørende frivilligt overtagelsestilbud
Erik Olesens Ejendomsselskab A/S offentliggjorde den 18. december 2012 et frivilligt, betinget købstilbud (”Købstilbuddet”) til aktionærerne i Jensen & Møller Invest A/S med udløb den 30. januar 2013. Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S offentliggjorde i forlængelse heraf en redegørelse indeholdende bestyrelsens holdning til Købstilbuddet og begrundelse herfor. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 9/2012, 10/2012 og 11/2012.
Erik Olesens Ejendomsselskab A/S offentliggjorde derefter den 30. januar 2013 et tillæg til tilbudsdokumentet vedrørende Købstilbuddet. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 1/2013.
I overensstemmelse med § 15 i bekendtgørelse nr. 221 af 10. marts 2010 om overtagelsestilbud har bestyrelsen udarbejdet en supplerende redegørelse om bestyrelsens holdning til ændringerne af Købstilbuddet. Den supplerende redegørelse er vedhæftet denne meddelelse.
For yderligere information, kontakt venligst selskabets direktør Jørn Kirstein på telefon 40 29 60 52.
Med venlig hilsen
Jensen & Møller Invest A/S