Resumé
SmartGuy Group A/S øgede nettoomsætningen med 38,7% i regnskabsårets første seks måneder. Væksten er opnået gennem en kombination af forøget trafik og forbedret konverteringsevne.
Væksten på det danske marked udgjorde 21,7% i perioden, medens omsætningen på de øvrige nordiske markeder (Sverige, Norge, Finland) steg med 126,9%. Væksten på de øvrige udenlandske markeder udgjorde 39,7%, trods et midlertidigt fald i omsætningen i Rusland som følge af en omlægning af logistikken til markedet.
Væksten er opnået i et marked, der fortsat er presset af de økonomiske konjunkturer og øget konkurrence.
Pengestrømme fra driften for de første seks måneder udgjorde DKK 10,5 mio.
Resultatet før afskrivninger, EBITDA, blev for de første seks måneder DKK 12,1 mio. svarende til en EBITDA margin på 5,5%.
For regnskabsåret 2012/13 fastholdes forventningerne om en samlet omsætning på DKK 450 mio. og et EBITDA resultat på mellem DKK 15 og DKK 30 mio.
SmartGuy Group A/S’ bestyrelse har i dag behandlet og godkendt koncernens halvårsrapport for de første seks måneder i regnskabsåret 2012/13. Af halvårsrapporten fremgår blandt andet:
-
Nettoomsætningen for regnskabsårets første seks måneder blev DKK 221,3 mio., en stigning på 38,7% i forhold til samme periode sidste år.
-
Væksten på det danske marked udgjorde 21,7% i perioden, medens omsætningen på de øvrige nordiske markeder (Sverige, Norge, Finland) steg med 126,9%. Væksten på de øvrige udenlandske markeder udgjorde 39,7%, trods et midlertidigt fald i koncernens omsætning i Rusland som følge af en omlægning af leverancemodellen til markedet.
-
Bruttoavancen udgjorde 47,3% sammenholdt med 48,8% i samme periode sidste år. Bruttoavancen er påvirket af tiltagende konkurrence og ændret produktmiks.
-
Salgs- og distributionsomkostninger udgjorde DKK 53,5mio. i regnskabsårets første seks måneder svarende til 24,2% af nettoomsætningen. Salgs- og distributionsomkostninger udgjorde 21,7 % af nettoomsætningen i samme periode sidste år.
-
Personaleomkostninger udgjorde DKK 33,8 mio. i regnskabsårets første seks måneder svarende til 15,3% af nettoomsætningen. Personaleomkostninger udgjorde 16,1% af nettoomsætningen i samme periode sidste år.
-
Administrationsomkostninger udgjorde DKK 5,3 mio. i regnskabsårets første seks måneder svarende til 2,6% af nettoomsætningen. Administrationsomkostninger udgjorde 3,0% af nettoomsætningen i samme periode sidste år.
-
Resultatet før afskrivninger, EBITDA, udgorde DKK 12,1 mio. i regnskabsårets første seks måneder svarende til en EBITDA margin på 5,5%. EBITDA marginen udgjorde til sammenligning 7,9% i samme periode sidste år.
-
Afskrivninger udgjorde DKK 5,9 mio. i regnskabsårets første seks måneder sammenholdt med DKK 2,3 mio. i samme periode sidste år. Afskrivninger er påvirket af goodwill nedskrivningerog en ændret regnskabsmæssig opgørelse af levetid på koncernens ejendom.
-
Pengestrømme fra driftsaktiviteter i regnskabsårets første seks måneder udgjorde DKK 10,5 mio. sammenholdt med DKK -7,6 mio. i samme periode sidste år.
-
Pengestrømme fra investeringer i regnskabsårets første seks måneder udgjorde DKK -4,7 mio. sammenholdt med DKK -2,6 mio. i samme periode sidste år. Investeringer i perioden inkluderer erhvervelsen af samtlige minoriteter i datterselskabet SmartGuy Rusland ApS som ligeledes er fusioneret med SmartGuy A/S i perioden.
-
Pengestrømme fra finansiering i regnskabsårets første seks måneder udgjorde DKK 92,6 mio. sammenholdt med DKK 9,1 mio. i samme periode sidste år. Kapitaludvidelsen ved udgangen af 2012 bidrog med DKK 122,4 mio., hvoraf en andel er anvendt til at indfri bankgæld og betale omkostninger.
- For regnskabsåret 2012/13 fastholdes forventningerne om en samlet omsætning på DKK 450 mio. oget EBITDA resultat på mellem DKK 15 og DKK 30 mio.
Investormøde
SmartGuy Group A/S afholder investor- og analytikerpræsentation med en gennemgang af halvårsrapporten kl. 14 på adressen Havneholmen 29, 1561 København (hos Handelsbanken Capital Markets). Mødet afholdes som åbent investor relations arrangement.. En kopi af præsentationen vil efterfølgende kunne ses på SmartGuy Groups hjemmeside www.smartguygroup.dk
Henvendelse vedrørende denne meddelelse
Nicolai Kærgaard, administrerende direktør, SmartGuy Group A/S (+45 2622 9911) eller
Marc Jeilman,finansdirektør, SmartGuy Group A/S (+45 2035 2580).
Med venlig hilsen
SmartGuy Group A/S