Aalborg, Danmark, 2013-03-23 21:01 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Resumé:
Storaktionær Storm Real Estate ASA har meddelt TK Development A/S, at de tilbagekalder anmodningen om en ekstraordinær generalforsamling i selskabet.
TK Developments bestyrelse modtog den 11. marts 2013 en anmodning fra Storm Real Estate ASA om at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, jf. selskabsmeddelelse nr. 07/2013.
I selskabets delårsrapport 1.-3. kvartal 2012/13, selskabsmeddelelse nr. 17/2012, som blev udsendt 19. december 2012, fremlagde selskabet en ændret salgsstrategi med henblik på at muliggøre en hurtigere realisering af salg af projekter og samtidig meddelte selskabet, at ”med beslutningen om den ændrede salgsstrategi har ledelsen tillige igangsat en gennemgang af koncernens forretningsområder med henblik på at vurdere koncernens fremtidige markedsplatform, herunder hvilke lande koncernen fortsat skal være til stede i, samt muligheden for yderligere omkostningsbesparelser”. Efter en intensiv strategiproces involverende selskabets øverste ledelseslag og bestyrelsen, blev den justerede strategi og forretningsmodel offentliggjort den 11. marts 2013, jf. selskabsmeddelelse nr. 06/2013.
I forlængelse af den offentliggjorte justerede strategi og forretningsmodel, har selskabet haft lejlighed til at gennemgå denne med Storm Real Estate ASA og andre storaktionærer. Derudover har medlemmer af selskabets bestyrelse haft lejlighed til at drøfte de af Storm Real Estate ASA fremsatte forslag til en ekstraordinær generalforsamling dels med Storm Real Estate ASA, dels med andre storaktionærer. Storm Real Estate ASA har herefter meddelt selskabet, at de tilbagekalder anmodningen om en ekstraordinær generalforsamling, og der vil således ikke blive indkaldt hertil.
TK Development ser frem til en fortsat tæt dialog med Storm Real Estate ASA og andre storaktionærer om selskabets strategiske forhold.
Kontaktdetaljer:
TK Development A/S
Bestyrelsesformand Niels Roth
T: +45 8896 1010