Kapitalforhøjelse som følge af udnyttelse af medarbejderwarrants


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 09-13 / København, 10. april 2013

Topotarget A/S forhøjer aktiekapitalen med nominelt DKK 22.500, som følge af udnyttelse af medarbejderwarrants. Kapitalforhøjelsen svarer til 0,016 % af Topotargets nuværende aktiekapital.

De nye aktier udstedes til indehavere af warrants uden fortegningsret for Topotargets eksisterende aktionærer. De nye aktier får samme rettigheder som de eksisterende aktier i Topotarget. De nye aktier vil være omsætningspapirer, og der gælder ingen indskrænkninger i deres omsættelighed. Ingen aktier, herunder de nye aktier, får særlige rettigheder. De nye aktiers rettigheder gælder fra registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen.

Aktierne tegnes kontant til en tegningskurs på DKK 2,02 pr. aktie á nominelt DKK 1. Kapitalforhøjelsen tilfører Topotarget et provenu på ca. DKK 45.000. De udnyttede warrants er udstedt i 2011.

Kapitalforhøjelsen vil hurtigst muligt blive registreret i Erhvervsstyrelsen og de nye aktier vil derefter blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Efter kapitalforhøjelsen vil selskabets aktiekapital udgøre nominelt DKK 143.317.114 fordelt på 143.317.114 stk. aktier à nom DKK 1. 

  

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Topotarget A/S
Anders Vadsholt, CEO: Direkte: +45 39178345

  

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et internationalt biofarmaceutisk selskab med hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Topotarget A/S' forventninger til udviklingen af selskabets kliniske pipeline samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerhed, hvoraf mange ligger uden for Topotarget A/S' kontrol, og kan medføre, at de opnåede resultater afviger væsentligt fra de beskrevne. Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dansk lovgivning kræver det.

 


Attachments

Meddelelse nr. 09-13 Kapitalforhøjelse som følge af udnyttelse af medarbejderwarrants.pdf
GlobeNewswire