Ikast den, 2013-04-11 16:52 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
First North meddelelse nr. 17/2013
DK Company A/S
La Cours Vej 6
7430 Ikast, Danmark
Telefon: 96 600 700
Fax: 96 600 710
CVR nr.: 24 43 11 18
E-mail:investor@dkcompany.com
Website: www.dkcompany.com
Beslutninger på den ordinære generalforsamling i DK Company A/S
DK Company A/S har i dag, den 11. april 2013, afholdt ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen vedtog aktionærerne følgende, jf. dagsordenens punkter:
-
Godkendelse af selskabets reviderede Årsrapport 2012.
-
Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte Årsrapport 2012, idet det besluttedes at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2012.
-
Valg af følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer: Bo Knudsen, Dion Eriksen og Jacob Vinther.
-
Genvalg af Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab som selskabets revisor.
-
Godkendelse af overordnede retningslinjer for bestyrelsens og direktionens vederlag for 2013.
-
Godkendelse af at binavnet Gaia & Ko A/S udgår af vedtægternes § 1, stk. 2.
-
Bestyrelsen blev i tiden indtil 29. maj 2016 bemyndiget til ad en eller flere gange at udvide selskabets aktiekapital med indtil nom. 24.477.960 kr. (svarende til 40 % af den eksisterende aktiekapital) ved udstedelse af nye aktier til en kurs svarende til den til enhver tid værende markedskurs mod kontant indbetaling eller mod indbetaling af andre værdier end kontanter. Bestyrelsen kan beslutte, at kapitalforhøjelsen skal være uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer. De nye aktier skal i enhver henseende være stillet som de hidtidige aktier.
Bestyrelsens sammensætning
Efter generalforsamlingen holdt bestyrelsen konstituerende møde. Her blev Bo Knudsen valgt som formand og Dion Eriksen som næstformand.
Til bestyrelsens revisionsudvalg blev Bo Knudsen (formand) genvalgt og Jacob Vinter valgt.
Ikast, den 11. april 2013
På bestyrelsens vegne
Bo Knudsen
Bestyrelsesformand
Selskabets Certified Advisor er Corporate Finance A/S, Jesper Gøthgen, tlf. +45 33 64 92 00.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Poulsen på telefon 96 600 700