Incitamentsprogram


                                                                                                       

Meddelelse nr. 21/2013
 

For at styrke Columbus A/S’ resultatudvikling og værdiskabelsen for selskabets aktionærer samt for at tiltrække, fastholde og motivere ledende medarbejdere har bestyrelsen besluttet at udnytte bemyndigelsen i selskabets vedtægter § 5 til at udstede warrants for nominelt kr. 6.300.000 til ledende og andre overordnede medarbejdere i Columbus A/S og datterselskaber.

Warrantudstedelsen er i overensstemmelse med Selskabets overordnede retningslinjer for incitatmentsaflønning som godkendt på selskabets generalforsamling den 27. april 2012.

Udnyttelseskursen er opgjort som den gennemsnitlige aktiekurs de 14 forudgående handelsdage før tildelingen.

Aktiewarrantprogrammet er betinget af ansættelse i den pågældende periode.

Programmet bliver ikke justeret ved kapitalændringer.

 

Aktiewarrants baseret på ansættelsesperiode:

 

Optjeningsperiode Ret til tegning  af aktier á nom. DKK 1,25 pr. aktie Betingelse
13. juni 2013 - 31. december 2013: 1.680.000 aktier til kurs 2,14 Ansættelse i Columbus A/S pr. 31. december 2013
1. januar 2014 - 31. december 2014: 1.680.000 aktier til kurs 2,14 Ansættelse i Columbus A/S pr. 31. december 2014
1. januar 2015 - 31. december 2015: 1.680.000 aktier til kurs 2,14 Ansættelse i Columbus A/S pr. 31. december 2015

 

Såfremt alle warrants udnyttes, udgør den samlede kapitalforhøjelse således nom. DKK 6.300.000 svarende til 5.040.000 stk. aktier á DKK 1,25.

Udnyttelsesperioderne er fastlagt til de første 14 dage efter offentliggørelse af selskabets førstkommende årsregnskabsmeddelelse efter udløb af de pågældende optjeningsperioder. Første udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen for 2013. Anden udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabs­meddelelsen for 2014. Tredje udnyttelsesperiode er de første 14 dage efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen for 2015.

Baseret på Black & Scholes beregninger har programmet en samlet forventet markedsværdi på op til DKK 2,3 mio., der vil få regnskabsmæssig effekt i 2013, 2014 og 2015.

Der resterer herefter nom. DKK 3.700.000 af bestyrelsens bemyndigelse til at udstede warrants.

 

 

Ib Kunøe                                                   Thomas Honoré

Bestyrelsesformand                                 Koncernchef

Columbus A/S                                           Columbus A/S

 

 

Kontakt for yderligere information

Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.

 


Attachments

BM_21_2013_Incitamentsordning.pdf

Recommended Reading