Hellerup, 2013-07-05 12:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
i Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a. til afholdelse mandag den 22. juli 2013 kl. 10:00 hos Cura Management A/S på adressen Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup med følgende
Dagsorden
1. Likvidation af Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a.
a) Forslag fra bestyrelsen om at likvidere Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a. med Niels Roth som likvidator i forbindelse med en omstrukturering af foreningen til et børsnoteret aktieselskab. Der henvises til vedlagte informationsskrivelse, der indeholder yderligere informationer om baggrunden for forslaget om likvidation og en beskrivelse af omstruktureringen.
2. Eventuelt
SÆRLIGE VEDTAGELSESKRAV
Vedtagelse på generalforsamlingen af forslaget under dagsordenens punkt 1, kræver særlig majoritet, jf. vedtægternes pkt. 15.
Til vedtagelse af beslutning om opløsning af Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a. kræves, at 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.
ADGANGSKORT OG DAGSORDEN
Ethvert medlem af Foreningen er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, når vedkommende senest tre dage forinden afholdelsen af generalforsamlingen har tilmeldt sig som deltager deri.
Dagsorden er fremlagt til eftersyn for medlemmerne på foreningens kontor, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup, alle hverdage i tidsrummet 9-16 til og med den 22. juli 2013 og kan tillige ses på foreningens website www.fastejendom.dk.
Tilmelding, bestilling af adgangskort og eventuel afgivelse af fuldmagt kan foretages elektronisk via www.fastejendom.dk ved brug af depotnummer og adgangskode eller ved at returnere tilmeldingsblanketten til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, i vedlagte svarkuvert eller på fax. 45 46 09 98, senest den 18. juli 2013 kl. 23:59.
Hellerup, den 5. juli 2013
Niels Roth
Bestyrelsesformand
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Bestyrelsesformand Niels Roth, 40 11 02 11
Direktør Lars Frederiksen, 70 27 17 88