Nykredits og Totalkredits auktioner i august 2013


Nykredit-koncernen afvikler auktioner i perioden fra torsdag den 15. august til torsdag den 29. august 2013. Auktionerne omfatter rentetilpasning af Nykredits og Totalkredits Tilpasningslån i DKK og refinansiering af Nykredits CIBOR- og EURIBOR-baserede lån.

Nykredit-koncernen forventer aktuelt at skulle sælge obligationer for i alt 124 mia. kr. Heraf forventes 92 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer, 24 mia. kr. i CIBOR-obligationer og omregnet 8 mia. kr. i EURIBOR-obligationer. Den primære andel af den samlede auktionsmængde vil udgøres af 1-årige særligt dækkede obligationer (SDO'er).

Denne selskabsmeddelelse beskriver de overordnede rammer for auktionerne. Uddybende information vil blive offentliggjort senere.

Tidsplan
Auktionerne afvikles efter følgende tidsplan:

Auktionstype Periode Afviklingstidspunkter
Rentetilpasning 15. august - 21. 1. auktion: Bud indtil kl. 10.30/tildeling kl. 10.40
ved auktionskurs august og 2. auktion: Bud indtil kl. 11.30/tildeling kl. 11.40
  23. august - 29. august 3. auktion: Bud indtil kl. 13.00/tildeling kl. 13.10
     
Variabelt forrentede obligationer 22. august 1. auktion: Bud indtil kl. 10.30/tildeling kl. 10.40
2. auktion: Bud indtil kl. 11.30/tildeling kl. 11.40
     


Nykredits refinansiering af SEK-udlån
Nykredit forventer herudover at rentetilpasse tilpasningslån i SEK i samme periode. Obligationerne sælges via syndikeret proces og er derfor ikke omfattet af ovenstående tidsplan.

SDO- eller RO-finansiering
På auktionerne bliver der udbudt både særligt dækkede obligationer (SDO'er) og realkreditobligationer (RO'er). Retningslinjerne for valg af obligationstype er:

• Alt eksisterende udlån finansieret med SDO'er rentetilpasses med SDO'er i kapitalcenter H.
• Alt eksisterende udlån finansieret med RO'er i kapitalcenter D rentetilpasses med RO'er i kapitalcenter D.
• Alt eksisterende udlån finansieret med RO'er i kapitalcenter G rentetilpasses med RO'er i kapitalcenter G.

Foreløbige mængder
Som de foregående år vil auktionsmængder til refinansiering blive påvirket af omlægninger og refinansieringsændringer, hvorfor de endelige auktionsmængder vil kunne afvige fra forventningen.

Mere detaljerede forventninger til auktionsmængder bliver offentliggjort primo august. Efterfølgende vil de forventede auktionsmængder løbende blive opdateret på nykredit.com/ir.


Spørgsmål vedrørende obligationssalget og tekniske spørgsmål i forbindelse hermed kan rettes til Finansafdelingen, Chief Dealer Remy Sparvath på telefon 44 55 12 85 eller Dealer Christian Hald på telefon 44 55 10 63.

Øvrige spørgsmål kan rettes til kommunikationsdirektør Nels Petersen på telefon 44 55 14 70/20 22 22 72.

 


Attachments

Nykredits og Totalkredits auktioner i august 2013 - 09 07 2013.pdf

Recommended Reading