Auriga, Fortsat fremgang


Auriga Industries A/S, Harboøre, Danmark, 2013-08-22 08:01 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

 

Selskabsmeddelelse nr. 11/2013
 
22. august 2013

 

HOVEDPUNKTER I 2. KVARTAL 2013
Urevideret - Sammenligningstal for samme periode sidste år er anført i parentes
 

Fortsat tilfredsstillende udvikling i 2. kvartal

Auriga opnåede i 2. kvartal en omsætning på DKK 1.851 mio. svarende til en organisk vækst på 12%. Dækningsgraden udviklede sig positivt, og EBITDA steg til DKK 268 mio. En fri pengestrøm på DKK 228 mio. og en forbedret arbejdskapital har medvirket til at nedbringe den nettorentebærende gæld og styrke likviditetsberedskabet. De tidligere udmeldte forventninger til hele 2013 fastholdes.

 

  • Den organiske vækst for såvel kvartalet som halvåret blev 12%. Omsætningen steg med 7% til DKK 1.851 mio. (DKK 1.727 mio.) og i 1. halvår med 6% til DKK 3.521 mio. (DKK 3.337 mio.) som følge af øgede mængder og gennemførte prisstigninger. Frasalget af Stähler Schweiz påvirkede omsætningen negativt med DKK 31 mio. i kvartalet, og DKK 109 mio. i 1. halvår. De lavere valutakurser på især BRL og INR reducerede omsætningen i kvartalet med DKK 40 mio. og med DKK 81 mio. i 1. halvår.
     
  • Dækningsgraden i kvartalet er sædvanligvis høj og udgjorde 31,3% (30,8%). Forbedringen i forhold til 2012 skyldes højere salgspriser og et forbedret produktmiks. De faste omkostninger udgjorde 19,4% (19,3%) af omsætningen efter stigende udviklingsaktivitet.
     
  • Driftsindtjeningen blev forbedret i kvartalet, og EBITDA steg til DKK 268 mio. (DKK 250 mio.), mens EBIT udgjorde DKK 224 mio. (DKK 208 mio.). Opgjort for halvåret udgjorde EBITDA DKK 529 mio. (DKK 437 mio.) svarende til en EBITDA-margin på 15,0% (13,1%), mens EBIT blev DKK 432 mio. (DKK 356 mio.) svarende til en EBIT-margin på 12,3% (10,7%).
     
  • Finansomkostningerne faldt i kvartalet til DKK 59 mio. (DKK 75 mio.), således at koncernens resultat før skat blev DKK 167 mio. (DKK 133 mio.) og for halvåret udgjorde DKK 338 mio. (DKK 233 mio.).
     
  • Arbejdskapitalen blev yderligere forbedret i kvartalet, hvor pengestrøm fra driften udgjorde DKK 308 mio. (DKK 345 mio.) og fri pengestrøm DKK 228 mio. (DKK 368 mio.). I 1. halvår blev der realiseret en pengestrøm fra driften på DKK 100 mio. (DKK 158 mio.), mens fri pengestrøm udgjorde DKK 14 mio. (DKK 112 mio.). Salget af Stähler Schweiz har for halvåret forbedret pengestrømmene og reduceret den nettorentebærende gæld med DKK 76 mio.
     
  • Den nettorentebærende gæld blev i kvartalet reduceret med DKK 174 mio. til DKK 1.875 mio. (DKK 2.049 mio.), og gældsbyrden (NIBD/EBITDA) er nedbragt til 2,8 (3,1).
     

FORVENTNINGER TIL 2013
 

  • Det forudsættes, at markedsforholdene også i 2. halvår vil være positive med en god sæsonafslutning på den nordlige halvkugle og fortsat høje afgrødepriser, som giver forventninger om en god sæson bl.a. i Latinamerika, hvor en stor del af salget først gennemføres mod slutningen af kalenderåret.
     
  • Auriga fastholder de tidligere udmeldte forventninger for 2013 om en vækst på omkring 10%, så omsætningen når op mod DKK 6,8 mia. med en EBITDA-margin på ca. 12%. Der fokuseres fortsat på at forbedre arbejdskapitalen, så der kan realiseres en positiv fri pengestrøm trods en fastholdelse af investeringsniveauet i produktudvikling og produktionsanlæg.
DKK mio. 2. kvt.
2013
2. kvt.
2012
1. halvår
2013
1. halvår
2012
Året
2012
Nettoomsætning 1.851 1.727 3.521 3.337 6.263
Vækst 7,3% 9,7% 5,5% 12,4% 9,4%
Bruttoresultat 580 532 1.084 1.007 1.853
Dækningsgrad 31,3% 30,8% 30,8% 30,2% 29,6%
EBITDA, før særlige poster* 268 250 529 437 672
EBITDA-margin, før særlige poster* 14,5% 14,5% 15,0% 13,1% 10,7%
Resultat før skat 167 133 338 233 174
Pengestrøm fra driftsaktivitet 308 345 100 158 513
Fri pengestrøm 228 368 14 112 309
Nettorentebærende gæld     1.875 2.049 1.883
           

* EBITDA for året 2012 er opgjort før engangsomkostning på DKK 95 mio. vedr. voldgiftskendelsen.

 

Adm. direktør Kurt Pedersen Kaalund siger om udviklingen i 2. kvartal 2013: 
“Vi har opnået tilfredsstillende resultater på både top- og bundlinjen, der gør det muligt at nedbringe gælden. Resultaterne i 2. kvartal afspejler, at vi har stærkt fokus på at have det rigtige produktmiks og skabe fremgang på tværs af forretningen. Derigennem bliver dækningsgraden højere, salget øges og pengestrømmene forbedres, hvilket resulterer i øget indtjening og værdiskabelse. Den opnåede fremgang bekræfter, at vi er på rette vej til at opfylde de langsigtede strategiske målsætninger for perioden efter 2013.”

 

PRÆSENTATION AF REGNSKABET - AUDIOCAST OG TELEKONFERENCE
Adm. direktør Kurt Pedersen Kaalund og økonomidirektør Jesper Barslund Jacobsen, CFO i Cheminova, fremlægger regnskabet via audiocast for institutionelle investorer og analytikere i dag, den 22. august 2013, kl. 10:00 (dansk tid). Regnskabspræsentation inkl. spørgerunde og telekonference foregår på engelsk og kan følges via hjemmesiden, hvor den tilhørende præsentation er tilgængelig ca. 30 minutter i forvejen. En indekseret version af præsentationen er efterfølgende tilgængelig på www.auriga.dk (dansk hjemmeside) og www.auriga-industries.com (engelsk hjemmeside).

Deltagere i telekonferencen bedes ringe ind senest kl. 9.55 (dansk tid) på tlf.:

  • DK: (+45) 70 25 67 00
  • International: (+44) 208 817 9311

Kode: 7449 1996

 

YDERLIGERE INFORMATION OM REGNSKABET

Kurt Pedersen Kaalund, Adm. direktør

Tlf. 40 80 99 01

Jesper Barslund Jacobsen, CFO
Tlf. 40 80 99 02

Investor Relations
Tlf. 70 10 70 30 - investor@auriga.dk

 

 

 

Kurt Pedersen Kaalund, Administrerende direktør

Attachments

AURIGA_Q2_2013_DK.pdf