Gyldendal A/S
_________________________________________________________________
Borgens Forlag A/S bliver med virkning fra 1. september 2013 en del af Gyldendal-koncernen under ledelse af koncerndirektør Tine Smedegaard Andersen.
I 1948 skabte Jarl Borgen med Borgens Forlag et hjemsted for dansk kunst og lyrik og et bredt og velorienteret kvalitetsforlag. Forlagets aktive katalog er på ca. 1.000 titler inden for skønlitteratur, børnebøger og fagbøger med en stærk nicheprofil inden for området krop, sind og ånd. Af væsentlige danske forfattere fra kataloget kan nævnes bl.a. Søren Ulrik Thomsen, Benny Andersen, Michael Strunge, Dan Turèll, Piet Hein, Erling Jepsen og Jakob Martin Strid.
Borgens aktiviteter ligger inden for Gyldendals eksisterende udgivelsesområder og tilkøbet forventes ikke at påvirke Gyldendals omsætning og resultat væsentligt for den resterende del af 2013.
København, den 27. august 2013
Direktionen
For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Stig Andersen
Tlf. 3375 5750
Mob. 5151 1400