Aqualife underskriver hensigtserklæring med Forretningspartner


First North meddelelse nr. 14 / 2013
01. Oktober 2013


Resumé: Aqualife har underskrevet en hensigtserklæring omhandlende muligheden for i fremtiden selv at kunne eje udstyr til afskibning af levende fisk og skaldyr. Det betyder primært, at de Aqualifes fragtrater nedsættes, og at Aqualife fremover selv vil forestå vedligeholdelse af udstyret samt tilvejebringelse af finansiering til eventuelle nye containere.  Aqualife vil fremover kunne anvende containerne til landtransporter samt indgå samarbejdsaftaler med yderligere serviceudbydere .


Aqualife A/S (”Køber”) og Dogmoch Group, Beirut, Libanon (”Garant”)  har netop underskrevet en hensigtserklæring med en forretningspartner om, at Parterne på nu aftalte vilkår og under nærmere definerede betingelser vil indgå en aftale hvorefter Aqualife fremover vil kunne eje ejet logistiksystem til kommerciel søtransport af levende fisk og skaldyr.. Garanten vil i forbindelse med indgåelse af saftalen stille en garanti til Forretningspartneren for Aqualifes opfyldelse af sine forpligtelser under aftalen.

Indgåelse af bindende overdragelsesaftale
Som tidligere meddelt til NASDAQ OMX (senest i selskabsmeddelelse nr. 13/2013) gennemfører Aqualife i øjeblikket tests for nærmere at vurdere grundlaget for igangsætning af kommercielle fragter i to mulige nye korridorer, Japan-Kina og Sydamerika-Europa.  

Den indgåede hensigtserklæring fastsætter, at Parterne vil indgå en bindende aftale for de aftalte aktiver (1) når de ovenfor omtalte tests er gennemført med et for Aqualife tilfredsstillende resultat, eller (2) hvis Aqualife inden da uanset årsag skulle ønske det, i begge tilfælde dog senest 1. juli 2014.

Parternes fremtidige rollefordeling og samarbejde
Den underskrevne hensigtserklæring fastsætter blandt andet, at Aqualife vil kunne udbyde fragter i samarbejde med en række serviceudbydere, og samtidig minimere tilhørende fragtomkostninger.

Aqualife vil ligeledes skulle forestå vedligeholdelse af alt udstyr og tilvejebringelse af finansiering af eventuelle yderligere containere og tanke, vil fremover blive Aqualifes ansvar. Aqualife vil således skulle skaffe finansiering, hvis selskabet ønsker at udvide containerbeholdningen yderligere.

Aqualife har tidligere meddelt til NASADAQ OMX, senest i selskabsmeddelelse nr. 13/2013, at selskabets hovedaktionær, United Food Technologies S.A.L. (”UFTI”) agter at træffe beslutning om styrkelse af Aqualifes kapitalgrundlag, når de igangværende, ovenfor omtalte tests, er afsluttet. Aqualife forventer, at spørgsmålet om finansiering af nye containere vil blive taget op i den sammenhæng. I øjeblikket arbejder Aqualife på nogle mulige finansieringsløsninger. 

Dogmoch Group
Dogmoch Group har hovedsæde i Beirut, og er indregistreret i Libanon. Aqualifes hovedaktionær, United Food Technologies International, S.A.L., indgår i Dogmoch Group.    

Aqualife offentliggør delårsmeddelelse for 3. kvartal 2013 den 14. november 2013.

Kontakt:    Erik Bresling, administrerende direktør, tlf. +45 22 36 17 18

                 www.aqualife.nu         

Selskabets Certified Advisor er Corporate Finance A/S, Jesper Gøthgen, tlf. +45 33 64 92 03