SmartGuy Group A/S – Udstedelse af tegningsretter

Meddelelse nr. 13 / 2013


Bestyrelsen i SmartGuy Group A/S har i dag ved delvis udnyttelse af bemyndigelse i selskabets vedtægter, besluttet at etablere et nyt warrantprogram for selskabets bestyrelse, direktion og medarbejdere. Bemyndigelsen blev meddelt på generalforsamlingen den 30. oktober 2013.

Incitamentsprogrammet er indført for at skabe interessesammenfald mellem aktionærer, bestyrelse, direktion og medarbejdere hos SmartGuy Group A/S.

Der vil blive tildelt i alt op til 2.313.152 stk. warrants, der giver ret til tegning af op til 2.313.152 nye aktier à nominelt DKK 1 udstedt af SmartGuy Group A/S.

Udnyttelseskursen er fastsat til 231 svarende til DKK 2,31 pr. aktie à nominelt DKK 1. Denne kurs svarer til et gennemsnit af lukkekurserne for Selskabets aktier på NASDAQ OMX Copenhagen A/S i en periode på 20 handelsdage forud for udstedelsen af warrants.

Tegningsretterne, der er tildelt 11 personer, er opdelt med 633.000 styk udstedt til medlemmer af bestyrelsen og 1.680.152 styk udstedt til medlemmer af den daglige ledelse og øvrige medarbejdere.

Tildelte warrants kan udnyttes trinvist således, at 33,3 % af de tildelte warrants kan udnyttes efter offentliggørelse af årsrapporten for perioden 2013/14, yderligere 33,3 % af de tildelte warrants kan udnyttes efter offentliggørelse af årsrapporten for perioden 2014/15 mens udnyttelsen af de resterende warrants kan ske efter offentliggørelse af årsrapporten for perioden 2015/16.

For enkelte modtagere af warrants afhænger adgangen til at udnytte tildelte warrants delvist af, om visse aftalte mål relateret til salgsomsætningen i regnskabsåret 2013/14 opnås.

Warrants kan udnyttes i perioden fra den relevante offentliggørelse anført ovenfor til og med 31. oktober 2021 inden for nedennævnte udnyttelsesvinduer:

Inden for udnyttelsesperioden kan warrants udnyttes to gange om året i et fire ugers udnyttelsesvindue (”åbne handelsvinduer”), der begynder på tidspunktet for offentliggørelse af henholdsvis Selskabets årsrapport og halvårsrapport.

De tildelte warrants er beregnet til at have en samlet markedsværdi på DKK 1.700.745. Markedsværdien af de udstedte warrants er beregnet ud fra Black & Scholes-modellen med en volatilitet på 35%, et renteniveau på 1,5 % og seneste lukkekurs på selskabets aktie.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Nicolai Kærgaard på mobil nr. +45 26 22 99 11 eller til finansdirektør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80.

Med venlig hilsen


SmartGuy Group A/S

 

 


Attachments

Meddelelse nr  13_2013_SmartGuy Group AS.pdf
GlobeNewswire