Hellerup, 2013-11-01 15:48 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Likvidator har dags dato udarbejdet delårsrapport pr. 30. september 2013 for Foreningen Fast Ejendom i likvidation.
- Resultatet af ejendommenes drift pr. 30. september 2013 blev et overskud på 43,1 mio. kr. mod 43,0 mio. kr. pr. 30. september 2012
- Periodens administrationsomkostninger blev 6,8 mio. kr. mod 6,9 mio. kr. pr. 30. september 2012.
- Periodens resultat før værdiregulering, finansielle poster og skat blev 36,3 mio. kr. (30. september 2012: 36,2 mio. kr.)
-
Periodens finansielle omkostninger, opgjort netto, blev 7,9 mio. kr. (30. september 2012: 17,2 mio. kr.) I periodens finansielle omkostninger indgår positiv værdiregulering af renteswaps med 5,2 mio. kr. (30. september 2012: - 7,8 mio. kr.) samt værdiregulering af prioritetsgæld med -3,7 mio. kr. (30. september 2012: +0,3 mio. kr.)
- Der er i perioden foretaget dagsværdiregulering af ejendomme med -66,1 mio. kr. Værdien af Foreningens ejendomme udgør ultimo perioden 968,5 mio. kr. mod 1.034,6 mio. kr. ultimo 2012.
- Periodens resultat efter skat er herefter et underskud på 28,7 mio. kr. (30. september 2012: et overskud på 7,3 mio. kr.)
- Periodens pengestrøm fra driften blev 25,3 mio. kr. (30. september 2012: 25,3 mio. kr.)
- Ultimo tredje kvartal var udlejningsgraden 83,7 mod 85,6 ultimo andet kvartal.
- Loan To Value udgør ultimo perioden 73,1 pct. i forhold til 69,6 pct. ultimo 2012.
- Ultimo perioden er indre værdi pr. foreningsbevis 85,55 mod 93,29 ultimo 2012, svarende til et fald på 8,30 pct. Ændringen i indre værdi skyldes dels Foreningens negative resultat i perioden (-12,43 procentpoint), dels foretagne tilbagekøb af foreningsbeviser i perioden (4,13 procentpoint).
- Medlemmernes formue udgør ultimo perioden 247,9 mio. kr. mod 286,0 mio. kr. ultimo 2012.
- Foreningen har pr. 30. september tilbagekøbt i alt 168.560 stk. egne beviser til en samlet pris på 9.509 t.kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig kurs på 56,4.
- Likvidator har dags dato besluttet at afslutte tilbagekøbsprogrammet for den resterende del af 2013.
- Foreningen har ikke erhvervet eller solgt ejendomme i perioden.
- For hele 2013 forventer likvidator fortsat et resultat af primær drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat i niveauet 40 mio. kr. (2012: 45,0 mio. kr.).
For yderligere oplysninger kontakt venligst
likvidator Niels Roth, 40 11 02 11