Aarhus, 2013-11-07 09:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Resultatudviklingen forløber som planlagt
Efter afslutningen af Q3-2013 øger Trifork sine forventninger til samlede omsætning for året fra DKKm 245 til DKKm 255. EBITDA resultatet for året forventes fortsat at ende på samlet DKKm 32.
Finansiel udvikling
- Omsætningen i Q3-2013 udgjorde DKKm 61,6 svarende til en forbedring på 38% i forhold til samme kvartal i 2012.
- For perioden Q1-Q3, 2013 var omsætningen DKKm 188,5 svarende til en stigning på 29% i forhold til den samme periode i 2012.
- EBITDA-resultatet Q3-2013 udgjorde DKKm 9,8, hvilket svarer til en forbedring på 42% i forhold til det samme kvartal i 2012.
- For perioden Q1-Q3, 2013 var EBITDA-resultatet samlet DKKm 19,1, hvilket er 5% under samme periode i 2012.
- EBITDA-marginen for Q3 blev på 15,2%, hvilket giver en samlet margin på 10,1% for perioden Q1-Q3, 2013.
“Resultatet for Q3-2013 er tilfredsstillende. Aktivitetsniveauet i de forskellige forretningsenheder i virksomheden er god, og vi tror på, at vi kan nå de annoncerede finansielle mål for året,” udtaler CEO, Jørn Larsen.
Væsentlige begivenheder i Q3-2013
- Trifork annoncerede at virksomheden overvejer en afnotering fra OMX NASDAQ Copenhagen.
- Trifork og Erlang Solutions indgik en aftale med det London-baserede software selskab OpenCredo om at erhverve op til 60% af virksomheden.
- Trifork erhvervede yderligere 4% ejerskab i det Canadiske selskab C4Media.
Forventninger til Q4-2013
Trifork forventer en positiv udvikling i profit-marginer. Dette baseret på gennemførte optimeringer samt de aktuelle prognoser for Q4-2013. Prognoserne er baseret på at stort set alle ressourcer er allokeret til profitable eksterne projekter i kvartalet.
Om Trifork
Trifork blev etableret i 1996 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Virksomheden er en innovativ software udvikling virksomhed der fokuserer på forretningsområderne: Mobile, Agile og Cloud. Trifork udvikler og leverer forretningskritiske it-systemer til flere brancher (bl.a.: Finans, Sundhed, Offentlig, Industri og Telekom). Koncernen har 265 medarbejdere fordelt på 12 kontorer i Aarhus, København, Esberg, London, Zürich, Amsterdam, Krakow, Budapest, Stockholm og San Francisco. Ved udgangen af 2012 havde Trifork en markedsværdi på DKKm 243 / EURm 33, med en omsætning i 2012 på DKKm 223 / EURm 30.
Venlig hilsen
Bestyrelsen, Trifork A/S
Trifork A/S
Margrethepladsen
DK-8000 Århus C
CVR-nr. 20921897
ISIN DK0060102887
Kortnavn: TRIFOR
Telefon: +45 8732 8787
Telefax: +45 8732 8788
Kontaktperson:
Administrerende Direktør, Jørn Larsen
Direkte +41 79 430 9697
E-post: jla@trifork.com