Fredag, den 29. november 2013, kl. 10:30 blev afholdt ekstraordinær generalforsamling i Østjydsk Bank A/S, med følgende dagsorden:
- Forslag om ændring af vedtægternes § 19 og konsekvensændring af vedtægternes § 8.
Bestyrelsen foreslår at ændre bestemmelsen i vedtægternes § 19, om valg af 2 revisorer på den ordinære generalforsamling, idet denne bestemmelse fremadrettet ønskes ændret til ”én eller flere revisorer”.
Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes § 19, og konsekvensændring i vedtægternes § 8, blev vedtaget med 99,9 % af de afgivne stemmer, idet der var 1.725.205 stemmer for godkendelse af forslaget og 1.000 stemmer imod godkendelse af forslaget.
Eftersom der ikke var repræsenteret 2/3 af aktiekapitalen på generalforsamlingen, indkaldes der inden 14 dage til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsens forslag endeligt skal godkendes.
Se iøvrigt vedlagte meddelelse.