Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.
På den ekstraordinære generalforsamling, afholdt den 29. november 2013, blev vedtaget ændringer i Østjydsk Banks vedtægter.
Eftersom der ikke var repræsenteret 2/3 af aktiekapitalen på generalforsamlingen, medfører dette, at der skal indkaldes til en yderligere ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer, uden hensyn til den repræsenterede aktiekapitals størrelse.
Vedlagte indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Østjydsk Bank A/S, til afholdelse mandag, den 23. december 2013 i bankens hovedkontor, vil dags dato fremgå af bankens hjemmeside.