København, 2013-12-16 13:39 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- I henhold til værdipapirhandelsloven § 29 afgives hermed meddelelse om, at Nesdu a/s, cvr. nr. 10 83 87 70, Langstrupvej 15, 3480 Fredensborg, dags dato har meddelt, at Nesdu a/s har solgt dets samlede beholdning aktier i Jeudan A/S, således at Nesdu a/s beholdning af aktier i Jeudan A/S udgør 0 stk. aktier, svarende til 0% af aktiekapitalen og stemmerettighederne.
Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 3341 4141
Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70.
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Jeudans aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.