Pligtmæssigt købstilbud til alle aktionærer i Trifork

Meddelelse nr. 05/2014


Aarhus, 2014-01-20 14:02 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Trifork A/S har i dag modtaget vedhæftede pligtmæssige offentlige købstilbud fra Trifork Holding AG.

Trifork Holding afgiver dette Købstilbud i henhold til og i overensstemmelse med værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 med senere ændringer) og § 2 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 221 af 10. marts 2010 om overtagelsestilbud ("Tilbudsbekendtgørelsen").

Forud for afgivelse af Købstilbuddet ejer Trifork Holding 12.035.826 Trifork-aktier svarende til 66,87% af aktierne i Trifork A/S.

Ud over de aktier, der ejes af Trifork Holding AG, har selskabet modtaget uigenkaldelige tilsagn fra en række Trifork A/S aktionærer om at ombytte deres Trifork A/S aktier med nye Trifork Holding AG aktier. Denne gruppe af aktionærer repræsenterer 14,96% af aktierne og stemmerne i Trifork. Yderligere har et antal aktionærer repræsenterende 2,07% af aktierne givet bindende tilsagn om at sælge disse mod det kontante vederlag der tilbydes i købstilbuddet.

Inklusiv bindende tilsagn kontrollerer Trifork Holding AG dermed (direkte og indirekte) 83,90% af aktierne og stemmerne i Trifork A/S.


 

Om Trifork

Trifork blev etableret i 1996 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Virksomheden er en innovativ software udvikling virksomhed der fokuserer på forretningsområderne: Mobile, Agile og Cloud. Trifork udvikler og leverer forretningskritiske it-systemer til flere brancher (bl.a.: Finans, Sundhed, Offentlig, Industri og Telekom). Koncernen har 265 medarbejdere fordelt på 12 kontorer i Aarhus, København, Esberg, London, Zürich, Amsterdam, Krakow, Budapest, Stockholm og San Francisco. Ved udgangen af 2012 havde Trifork en markedsværdi på DKKm 243 / EURm 33, med en omsætning i 2012 på DKKm 223 / EURm 30.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen, Trifork A/S

 

Trifork A/S

Margrethepladsen

DK-8000 Århus C

CVR-nr. 20921897

ISIN DK0060102887

Kortnavn: TRIFOR

Telefon: +45 8732 8787

Telefax: +45 8732 8788

Kontaktperson:

Administrerende Direktør, Jørn Larsen

Direkte +41 79 430 9697

E-post: jla@trifork.com


Attachments

Takeover_Offer_DK_20012014.pdf