Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S, CVR-nr. 83 93 34 10:
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 10. april 2014, kl. 16:00, på adressen
Brøndby Stadion 28, Michael Laudrup lounge, 2605 Brøndby
Dagsorden
- Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
- Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
- Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår
- Forslag fra bestyrelsen
- Forslag om ændring af Selskabets vedtægter
Bestyrelsen foreslår, at den i vedtægternes § 3a eksisterende bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje Selskabets aktiekapital udgår i sin helhed. Samtidig stilles der forslag om vedtagelse af en ny § 3a, der bemyndiger bestyrelsen indtil 31. marts 2019 til at kunne forhøje Selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med op til nominelt 51.011.451 stk. aktier a nominelt 1 kr. med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer.
- Forslag om bemyndigelse til at erhverve egne aktier
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nom. 10 % af Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs med tillæg eller fradrag af indtil 10 %.
- Valg af bestyrelse
- Valg af én statsautoriseret revisor
- Bemyndigelse til dirigenten
- Eventuelt
Yderligere oplysninger om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jesper Jørgensen på tlf. 43 63 08 10