Trifork A/S - årsrapport 2013

Meddelelse nr. 13/2014


Aarhus, 2014-03-20 20:03 CET (GLOBE NEWSWIRE) --  

Trifork øger væksten i 2013

Bestyrelsen og koncerndirektionen i Trifork A/S har d. 20. marts 2014 behandlet og godkendt årsrapporten for Trifork A/S-koncernen for perioden 1. januar – 31. december 2013.

Med en samlet omsætning på DKKm 266 øgede Trifork i 2013 sin vækst med yderligere DKKm 11 siden de seneste udmeldte resultatforventninger og overgik dermed sine oprindelige forventninger til årets vækst med DKKm 21. Den samlede organiske vækst i 2013 endte på 19%. De resultatmæssig målsætninger blev dog ikke helt indfriet da EBITDA med et resultat på DKKm 24 endte 26% under de senest udmeldte mål på DKKm 32.
 

Finansielle resultater

  • Trifork realiserede i 2013 en omsætning på DKKm 266,0, hvilket svarer til en vækst på 19% i forhold til 2012, hvor der blev realiseret DKKm 223,1.
  • Omsætningen på de udenlandske aktiviteter udgjorde DKKm 137.0 svarende til 51% af den samlede omsætning.
  • Resultat før skat, renter og afskrivninger (EBITDA) blev samlet på DKKm 23,7, hvilket ligger 22% under resultatet i 2012, hvor der blev realiseret et EBITDA-resultat på DKKm 30,4.
  • Resultatet før skat blev i 2013 på DKKm 13,8 mod DKKm 21,9 i 2012, svarende til et fald på 37% i forhold til 2012.
  • Resultat efter skat blev på DKKm 12,2 mod DKKm 18,6 i 2012, svarende til et fald på 34%.

Væsentlige begivenheder i 2013

  • Betydelige ressourcer er brugt ifb. med Triforks fokus på udvikling af software produkter.  Flere produkter er blevet færdigudviklet og lanceret i løbet af året og grundlaget er lagt for en fremtidig vækst på dette område.  Omsætningen på produkterne i 2013 var stadig begrænset, men ser allerede i 2014 ud til at blive øget væsentligt.
  • Tre nye GOTO konferencer blev lanceret i Zürich, Berlin og Chicago. Konferencerne krævede større investeringer end oprindeligt forventet og har været væsentligt medvirkende til de manglende finansielle resultater.

 Forventninger til 2014

  • Trifork forventer i 2014 en omsætning i niveauet DKKm 310, svarende til en vækst på 15%.
  • EBITDA forventes i niveauet DKKm 38, svarende til en EBITDA-margin på lidt over 12%.

”Trifork har sat sig et mål om international vækst som til fulde er blevet indfriet for 2013 og med de tiltag der er gjort i 2013 forventes det, at der også i 2014 kan opnås en væsentlig vækst.  Indtjeningsmarginen endte lidt for lavt i 2013 men forventes væsentligt forbedret i 2014 ,” siger bestyrelsesformand Johan Blach Petersen, og fortætter: ”Trifork er nu en virksomhed der med sin globale vækststrategi og nye organisatoriske tiltag er ved at blive en seriøs international spiller som softwareudvikler”.

”Vi var måske lidt for optimistiske med vores syn på de finansielle resultater for vores nye internationale konferencer, men vi føler at vi har fået en rigtig god start i specielt Berlin og Chicago som vi derfor vil fokusere på i 2014. Vi har en klar forventning om, at der i 2014 igen vil være balance i de samlede finansielle resultater for vores konferencer og at vi på denne led igen samlet kan vise et tilfredsstillende samlet EBITDA” siger Jørn Larsen, adm. direktør for Trifork og fortsætter: ” Vi har i året fokuseret meget på udviklingen af produkter og føler nu, at vi er ved at have en rigtig god portefølje af meget interessante produkter som vi kan tilbyde vores kunder.  Det specielle ved vores produkter er nok at de er meget agile og forholdsvist nemt kan tilpasses til vores kunders specifikke behov og dermed give maksimal værdi.

Bestyrelsen indstiller til selskabets generalforsamling d. 11. april 2014, at der udbetales et udbytte på DKK 0,16 per aktie, svarende til 31% af moderselskabets andel af årets resultat på DKKm 9,1.

Om Trifork

Trifork blev etableret i 1996 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Virksomheden er en innovativ software udvikling virksomhed der fokuserer på forretningsområderne: Mobile, Agile og Cloud. Trifork udvikler og leverer forretningskritiske it-systemer til flere brancher (bl.a.: Finans, Sundhed, Offentlig, Industri og Telekom). Koncernen har 265 medarbejdere fordelt på 12 kontorer i Aarhus, København, Esberg, London, Zürich, Amsterdam, Krakow, Budapest, Stockholm og San Francisco. Ved udgangen af 2013 havde Trifork en markedsværdi på DKKm 212 / EURm 28,5, med en omsætning i 2013 på DKKm 266 / EURm 36.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen, Trifork A/S

 

Trifork A/S

Margrethepladsen

DK-8000 Århus C

CVR-nr. 20921897

ISIN DK0060102887

Kortnavn: TRIFOR

Telefon: +45 8732 8787

Telefax: +45 8732 8788

Kontaktperson:

Administrerende Direktør, Jørn Larsen

Direkte +41 79 430 9697

E-post: jla@trifork.com


Attachments

Trifork Annual Report - 2013_Final.pdf