Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2014: Salling Bank indfrier statslig hybrid kernekapital og supplerende kapital


Skive, 2014-03-31 11:21 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Salling Bank A/S har som meddelt den 26. marts 2014 hjemtaget ny hybrid kernekapital fra en kreds af professionelle investorer for 70 mio. kr. med udstedelsesdato den 31. marts 2014.

På nuværende tidspunkt har banken statslig hybrid kernekapital for nom. 40 mio. kr. og supplerende kapital for nom. 50 mio. kr. I basiskapitalen pr. 31. december 2013 kunne den supplerende kapital medregnes med 25 mio. kr. Efter overgangen til de nye CRD IV regler kan den supplerende kapital ikke længere medregnes.

Banken har modtaget Finanstilsynets tilladelse til at måtte indfri den statslige hybride kernekapital samt den supplerende kapital. Indfrielserne forventes gennemført i 2. kvartal 2014.

Den efterstillede kapital vil herefter bestå af hybrid kernekapital på i alt 140 mio. kr. uden udløbsdato og med et triggerniveau på 7 %. Banken har mulighed for indfrielse af 70 mio. kr. henholdsvis den 5. september 2018 og 31. marts 2019.

Indfrielserne af den statslige hybride kernekapital og supplerende kapital vil medføre en regnskabsmæssig indtægt på 3,5 mio. kr. som følge af den regnskabsmæssige reberegning af kursopskrivninger og stiftelsesprovision.

Ovennævnte transaktioner samt effekten af de nye kapitaldækningsregler vil i forhold til bankens solvens- og kernekapitalprocent pr. 31. december 2013 alt andet lige medføre, at bankens solvensprocent er uændret 16,1 % og kernekapitalprocenten forøges med 0,6 % points til ligeledes 16,1 %.

Bankens individuelle solvensbehov blev efter 8+ metoden opgjort til 11,5 % pr. 31. december 2013.

Supplerende kan vi oplyse: 

  • At banken havde ordinær inspektion af Finanstilsynet i 2013. Resultatet var tilfredsstillende i lighed med de foregående inspektioner.
  • At bankens kapitalgrundlag er langsigtet og fremtidssikret.
  • At bankens aktie er steget 28 % siden 31. december 2013. Kursen er 257 pr. 28. marts 2014.
  • At banken havde et overskud før skat på 13,1 mio. kr. og forventer et endnu højere resultat i 2014.
  • At banken får en kursavance på 4,3 mio. kr. som følge af salget af aktierne i Nets.

         Spørgsmål til meddelelsen rettes til bankdirektør Peter Vinther Christensen på telefon 97523366.
         
         Bankens fondsbørsmeddelelser kan ses på bankens hjemmeside www.sallingbank.dk.


Attachments

2014 Nr. 9 Salling Bank indfrier statslig hybrid kernekapital og supplerende kapital.pdf