Warrantprogram – Columbus A/S udsteder nye aktier i forbindelse med udnyttelse af warrants


 Meddelelse nr. 8/2014
 

Columbus A/S meddeler hermed, at selskabet d.d. har forhøjet sin aktiekapital med nominelt 5.037.498,75 kr. svarende til 4.029.999 stk. aktier á kr. 1,25 som følge af udnyttelse af warrants af medlemmer af bestyrelsen og et antal ledende medarbejdere, der er tildelt under selskabets warrantprogrammer.

 

Tegningsprisen for de nye aktier er henholdsvis kr. 2,45 for 1.299.999 aktier, kr. 1,43 for 380.000 aktier, kr. 1,48 for 1.420.000 aktier og kr. 2,14 for 930.000 aktier. Provenuet til Columbus A/S fra kapitalforhøjelsen andrager 7.820.197,55 kr.

 

Efter registrering af de nye aktier andrager Columbus A/S' aktiekapital nominelt kr. 137.830.615 fordelt på 110.264.492 stk. aktier á kr. 1,25.

 

Hver aktie på nominelt kr. 1,25 giver ret til én stemme på generalforsamling i Columbus A/S. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder fra tidspunktet for registrering i Erhvervsstyrelsen.

 

De nye aktier optages til handel hos NASDAQ OMX Copenhagen efter registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen.

 

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på selskabets regnskabsmæssige forventninger for 2014.

 

 

Ib Kunøe                                  Thomas Honoré

Bestyrelsesformand                Koncernchef

Columbus A/S              Columbus A/S

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt for yderligere information

Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.


Attachments

BM_08_2014_Columbus_udsteder_nye_aktier_ifm_udnyttelse_af_warrants.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading