Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2014
TIL AKTIONÆRERNE I VICTORIA PROPERTIES A/S
I henhold til vedtægternes pkt. 7.4 indkaldes hermed til ordinær
generalforsamling i Victoria Properties A/S til afholdelse
Onsdag den 30. april 2014, kl. 9.30
hos Bech-Bruun Advokatfirma, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø med følgende
dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne
regnskabsår.
2. Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.
3. Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af
underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår genvalg af direktør, statsautoriseret ejendomsmægler Peter
Winther, advokat Sebastian Christmas Poulsen, direktør Lars Thylander, Bendt
lensgreve Wedell og direktør Lars Johansen.
5. Valg af revision.
Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
6. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne
(kapitalejerne):
Der foreligger 2 forslag til behandling på generalforsamlingen:
1. Bestyrelsens honorar
2. Bemyndigelse til dirigenten
De fuldstændige forslag er som følger:
6.1 Bestyrelsens honorar:
For 2014 foreslås uændrede honorarer, der er baseret på et grundhonorar på DKK
100.000 og DKK 375.000 til formanden. Der ydes ikke særskilt honorar for
deltagelse i udvalg.
6.2 Bemyndigelse til dirigenten:
Dirigenten bemyndiges til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen, og
foretage de ændringer heri, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med registrering eller godkendelse.
*****
Selskabskapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret:
Selskabskapitalen udgør DKK 46.643.580 fordelt på aktier á DKK 10 eller multipla
heraf. Hver aktie på nominelt DKK 10 giver én stemme.
Deltagelse i generalforsamlingen:
Registreringsdato:
Registreringsdatoen er onsdag den 23. april 2014. Kun aktionærer, der besidder
aktier på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på
generalforsamlingen.
Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt, senest fredag den
25. april 2014 kl. 23.59 jf. nedenfor har tilmeldt sig og indløst adgangskort,
jf. vedtægtens pkt. 9.1.2.
Bestilling af adgangskort:
Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal bestille
adgangskort hos Bech-Bruun Advokatfirma, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø,
pr. post eller mail til akt@bechbruun.com. Bestillingen skal være Bech-Bruun i
hænde senest fredag den 25. april 2014 kl. 23.59. Udfyldte tilmeldings-,
fuldmagts- og brevstemmeblanketter kan returneres til Bech-Bruun pr. post eller
mail til akt@bechbruun.com.
Fuldmagt og brevstemme:
Der er mulighed for at afgive fuldmagt til stemmeafgivelse, enten til selskabets
bestyrelse eller til tredjemand, ligesom der er mulighed for at afgive
brevstemme. Fuldmagts- og brevstemmeblanketten til afgivelse af fuldmagt er
vedlagt denne indkaldelse og kan desuden findes på selskabets hjemmeside.
Såfremt fuldmagts- og brevstemmeblanketten anvendes, skal den i udfyldt og
underskreven form sendes til Bech-Bruun Advokatfirma, Langelinie Allé 35, 2100
København Ø, pr. post eller mail til akt@bechbruun.com, således at den er Bech-
Bruun i hænde senest fredag den 25. april 2014 kl. 23.59.
For at sikre identifikation af den enkelte aktionær, der udnytter sin ret til at
afgive fuldmagt eller brevstemme, skal fuldmagten eller brevstemmen være
underskrevet af aktionæren samt med blokbogstaver eller trykte bogstaver angive
aktionærens fulde navn og adresse. Såfremt aktionæren er en juridisk person,
skal dennes CVR-nr. eller anden tilsvarende identifikation være tydeligt anført
i fuldmagten og/eller i brevstemmen.
Spørgsmål fra aktionærerne:
Aktionærerne kan frem til datoen for generalforsamlingen stille spørgsmål til
dagsorden eller dokumenterne mv. ved skriftlig henvendelse til selskabet.
Yderligere oplysninger om generalforsamlingen:
Selskabet offentliggør senest den 7. april 2014 på selskabets hjemmeside,
www.victoriaproperties.dk, følgende oplysninger og dokumenter: 1) indkaldelsen,
2) det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, 3)
de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den senest
reviderede årsrapport 4) dagsorden for generalforsamlingen og 5) fuldmagts- og
brevstemmeblanketten.
Fra den 7. april 2014 vil oplysningerne tillige være fremlagt til gennemsyn for
aktionærerne på selskabets kontor Victoria Properties A/S, Langebrogade 5, 1411
København K.
København den 7. april 2014
Victoria Properties A/S
Bestyrelsen
Tilmeldings-, fuldmagts- og brevstemmeblanket findes i vedhæftede fil.
[HUG#1775008]
Victoria Properties A/S : Fondsbørsmeddelelse nr. 196 - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2014
| Source: Victoria Properties A/S