Ordinær generalforsamling i Topdanmark 10. april 2014


10. april 2014
Med. nr. 06/2014 

Den ordinære generalforsamling blev gennemført i henhold til den udsendte dagsorden, og årsrapporten med bestyrelsens forslag til anvendelse af årsresultatet blev godkendt. 

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes § 16, stk. 1, således at den hidtidige bestemmelse om, at personer, der har ansættelse i eller virker for andet konkurrerende selskab, ikke er valgbare, er slettet. 

Endvidere vedtog generalforsamlingen bestyrelsens forslag om, at selskabets aktiekapital nedsættes med i alt 10.000.000 stk. egne aktier. Kapitalnedsættelsen sker til kurs 144,74 pr. stk., og der overføres således i alt 1.447.395.298 kr. fra selskabets bundne kapital til de frie reserver. 

Når kapitalnedsættelsen er endeligt gennemført, vil aktiekapitalen være 115.000.000 kr. 

Endelig vedtog generalforsamlingen bestyrelsens forslag om forhøjelse af honoraret til revisionsudvalgets formand samt ændring af Topdanmark-koncernens aflønningspolitik i overensstemmelse hermed. 

Jens Maaløe udtrådte af bestyrelsen. Torbjörn Magnusson blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. De øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer − Anders Colding Friis, Birgitte Nielsen, Michael Pram Rasmussen, Annette Sadolin og Søren Thorup Sørensen − blev genvalgt. 

Bestyrelsen har konstitueret sig med Michael Pram Rasmussen som formand og Søren Thorup Sørensen som næstformand. 

Selskabets revisor, Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt. 

Den modelmæssige resultatprognose for 2014 er uændret 950-1.050 mio. kr. (jf. selskabsmeddelelse nr. 03/2014) under forudsætning af et aktieafkast på 7,0 % p.a. og uændrede valutakurser i forhold til niveauet den 21. februar 2014. Herudover forudsættes det, at afkastet af de rentebærende fordringer, der afdækker de diskonterede hensættelser, netop er tilstrækkeligt til at dække diskontering og kursreguleringer af hensættelserne, mens de resterende rentebærende fordringer forudsættes at give et afkast på 2,31 % (den risikofri rente med et tillæg på 2,0 pct.point). 

For 2014 forventes ligeledes et uændret tilbagekøb af egne aktier på 1.700 mio. kr. Pr. 9. april 2014 er der tilbagekøbt Topdanmark-aktier for 447 mio. kr. Der resterer således 1.253 mio. kr. af tilbagekøbsprogrammet for 2014. 

Eventuelle henvendelser:
Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør
Mobiltelefon: 4025 3524 

 

Topdanmark A/S
Cvr-nr. 78040017
Borupvang 4
2750 Ballerup

GlobeNewswire