Ambu A/S - Kapitalforhøjelse i forbindelse med udnyttelse af udstedte warrants


Ambu A/S udstedte i april 2011 110.000 warrants, som hver giver ret til at tegne én B-aktie af nominelt kr. 10. Disse warrants er udstedt til i alt 49 medarbejdere med en optjeningsperiode på 3 år, og kan derfor udnyttes fra og med det handelsvindue, som åbnedes den 2. maj 2014 i forbindelse med Ambu´s delårsrapport for 2. kvartal 2013/14.

19 medarbejdere har herefter afgivet instruks om at udnytte i alt 24.000 warrants i indeværende handelsvindue, og Ambus bestyrelse har dags dato besluttet at gennemføre den til de udnyttede warrants tilhørende kapitalforhøjelse.

Ved kapitalforhøjelsen forhøjes Ambus aktiekapital med nominelt kr. 240.000 fra kr. 119.080.800 til kr. 119.320.800 ved udstedelse af 24.000 stk. B-aktier. Aktiekapitalen er herefter fordelt på 10.216.080 styk B-aktier à kr. 10 og 1.716.000 styk A-aktier à  kr. 10.

Efter denne udnyttelse og når der tages hensyn til fratrådte medarbejdere udestår i alt 62.500 warrants fra 2011 ordningen fordelt på 21 personer.

De nye B-aktier vil forventeligt blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 14. maj 2014 i ISIN-koden for Ambu A/S’ eksisterende B-aktier (DK0010303619).

Kontakt

Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: lm@ambu.com

 

Ambu A/S

Baltorpbakken 13

2750 Ballerup

Tlf. +45 7225 2000

CVR-nr.: 63 64 49 19


Attachments

Selskabsmeddelse nr. 11 2013_14.pdf
GlobeNewswire