København, 2014-05-14 07:55 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Nr. 16/2014
Finansielle hovedpunkter:
- Den organiske vækst i årets første tre måneder udgjorde 2,8% (2013: 2,8%).
- Driftsmarginalen var på 4,3% i 1. kvartal (2013: 4,4%). Korrigeret for frasalget af aktiviteterne inden for skadedyrsbekæmpelse i 2013 steg driftsmarginalen fra 4,2% i 1. kvartal 2013 til 4,3% i 1. kvartal 2014.
- Resultat før goodwillnedskrivninger og amortiseringer/nedskrivninger af varemærker og kundekontrakter udgjorde DKK 73 mio., og korrigeret for omkostninger forbundet med børsnoteringen og refinansieringen udgjorde resultatet DKK 329 mio. (2013: DKK 234 mio.).
- Resultatet for 1. kvartal 2014 udgjorde DKK -33 mio., og korrigeret for omkostninger i forbindelse med børsnoteringen og refinansieringen udgjorde resultatet for 1. kvartal DKK 223 mio. (2013: DKK 71 mio.).
- Cash conversion for de seneste 12 måneder (LTM) for marts 2014 udgjorde 98% (2013: 99%).
- Forventningerne til 2014 er uændrede.
Forretningsmæssige hovedpunkter:
- ISS blev den 13. marts 2014 børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen.
- Efter gennemførelsen af børsnoteringen blev ISS' kreditvurdering opgraderet til Investment Grade-niveau af to kreditvurderingsbureauer.
- Den globale IFS-kontrakt med HP blev forlænget med yderligere tre år frem til udgangen af 2018.
- Blandt de væsentlige større kontrakter, ISS indgik i 1. kvartal, var en større kontrakt inden for naturressourcesegmentet i Australien og en større IFS-kontrakt med et luksussuperyacht-hotel i London.
- Væsentlige frasalg gennemført i kvartalet omfattede aktiviteterne inden for landskabspleje i Frankrig og de kommercielle sikkerhedsaktiviteter i Australien og New Zealand.
- ISS gennemførte en refinansiering af sin gæld, og provenuet fra de nye usikrede seniorfaciliteter og en del af nettoprovenuet fra børsnoteringen blev anvendt til at indfri ISS' sikrede seniorfaciliteter fuldt ud pr. 18. marts 2014.
Jeff Gravenhorst, Group CEO, ISS A/S, udtaler:
“ISS fortsatte med at levere robuste resultater i 1. kvartal 2014. Organisk vækst, driftsmarginal og cash conversion er på linje med vores forventninger til helåret, og vi har forbedret den underliggende margin til 4,3% i 2014 fra 4,2% i 2013, når man korrigerer for frasalget af aktiviteterne inden for skadedyrsbekæmpelse. Dermed fastholder vi udviklingen fra 4. kvartal 2013. Vi fortsætter også med at eksekvere vores strategi, bl.a. gennem frasalget af fem ikke-kerneaktiviteter i løbet af 1. kvartal. Efter den vellykkede børsnotering har vi desuden gennemført en refinansiering og en betydelig reduktion af vores gæld. Derudover har vi vundet kontrakter med en række nye, lokale og regionale kunder og forlænget vores største globale kontrakt, leverancen af Integrated Facility Services til HP, til og med 2018.”
Telekonference
ISS afholder telekonference den 14. maj 2014 kl. 14.00 dansk tid. Præsentationsmaterialet vil blive gjort tilgængeligt online forud for telekonferencen, som afholdes på engelsk.
Link: http://inv.issworld.com/events.cfm
Opkaldsoplysninger:
Danmark: 35 44 55 79
Storbritannien: +44 203 364 5373
USA: +1 855 753 2237
Lord Allen of Kensington CBE Jeff Gravenhorst
Bestyrelsesformand Group CEO
Pressehenvendelser
Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04
Investorhenvendelser
Martin Kjær Hansen, Investor Relations, +45 38 17 64 31
Om ISS
ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af verdens førende Facility Services-virksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services, property services og support services samt facility management. ISS’ globale omsætning udgjorde DKK 78,5 mia. i 2013, og ISS har flere end 530.000 medarbejdere og lokale aktiviteter i mere end 50 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå til www.issworld.com.