Greve, 2014-05-14 15:51 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Meddelelse nr. 3 /2014
Nikolaj Plads 6 Fondskode DK 0010283597
1067 København K
Den 14. maj 2014
Andersen & Martini A/S – periodemeddelelse vedr. 1. kvartal 2014
I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Andersen & Martini A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. januar – 31. marts 2014 (3 måneder).
Der er i første kvartal solgt flere såvel nye som brugte biler end i samme periode i fjor. Specielt på privatmarkedet har Andersen & Martini øget sin markedsandel.
Den nye Peugeot forretning i Ballerup udvikler sig positivt som planlagt.
Indtjeningen på eftermarkedet ligger på niveau med samme periode i fjor, hvilket også gælder nye biler. Til gengæld har indtjeningen på brugte biler været skuffende. Styrkelse af salgsledelse og systemer er implementeret for at sikre forbedring i indtjeningen.
Med faldet i indtjeningen på brugte biler som hovedårsag har resultatet for 1. kvartal været negativt, men selskabet forventer fortsat et positivt resultat for hele året.
Med venlig hilsen
Andersen & Martini A/S
Peter Hansen
Adm. direktør
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Peter Hansen på telefon 5060 9000.