Bestyrelsen for Wirtek A/S har behandlet og godkendt halvårsregnskabet for første halvår 2014 for Wirtek koncernen.
Omsætning for perioden blev 4.649 t.kr. en smule bedre end første halvår 2013. Resultat før skat viser et overskud på 428 t.kr, hvilket er en mindre nedgang i forhold til samme periode sidste år. Dette skyldes omkostninger til en udvidelse af salgsindsatsen og ressourcekapaciteten i Rumænien.
I halvåret er antallet af faste kunder steget og udsigten for andet halvår 2014 er fortsat positive.
Set i det lys er ledelsen tilfredse med udviklingen i første halvår af 2014 og forventer en omsætning og et resultat før skat for helåret 2014, der er bedre end 2013.
Resume af de opnåede økonomiske resultater
Halvårsregnskabet viser følgende væsentlige økonomiske resultater:
- Wirtek realiserede i første halvår 2014 en omsætning på 4.649 t.kr., svarende til en lille vækst på 1,3 % i forhold til første halvår af 2013.
- Periodens resultat før skat blev et overskud på 428 t.kr., en nedgang på 18 % i forhold til første halvår 2013. På EBITDA-niveau ligger periodens resultat 3 % under EBITDA for første halvår 2013.
- Likviditeten fra driften blev styrket med 379 t.kr. for halvåret. Investeringer samt udbetaling af udbytte i første halvår 2014 har medført, at den likvide beholdning for koncernen er reduceret med 312 t.kr. til 950 t.kr. ultimo juni 2014.
- Soliditeten for Wirtek koncernen er faldet fra 59 % ultimo 2013 til 51 % ultimo juni 2014.
- EPS (indtjening pr. aktie) for perioden er 0,07 kr. i forhold til 0,09 kr. for samme periode sidste år.
Væsentlige aktiviteter og hændelser i første halvdel af regnskabsåret 2014
Wirtek’s halvårsmeddelelse dækker perioden fra 1. januar 2014 til 30. juni 2014.
Efter levering af et større projekt medio 2013 og efterfølgende nedgang i omsætning og resultat for andet halvår 2013 har koncernen reetableret omsætningsniveauet fra første halvår 2013. Med tilgangen af flere nye kunder i første halvår 2014 og internationalisering af salgsaktiviteterne har ledelsen gode forventninger til fremtidig vækst i både omsætning og resultat.
Væsentlige aktiviteter og hændelser for halvåret:
- Koncernen har indgået samarbejde med en række nye kunder i første halvår 2014. Dette vil sikre fortsat vækst i både omsætning og resultat fremadrettet.
- Som en del af strategien går koncernen nu også efter vækst udenfor landets grænser. Salgsaktiviteter i Norge er igangsat i 2. kvartal, men af forsigtighedshensyn budgetterer ledelsen ikke med omsætning fra det nye marked i dette regnskabsår.
- Ledelsen i Wirtek Srl, koncernens rumænske datterselskab, er blevet styrket yderligere i andet kvartal for at sikre, at selskabet har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at understøtte den igangværende vækst.
Forventninger til regnskabsåret 2014
Ledelsen fastholder forventningerne til 2014 i forhold til de tidligere udmeldte forventninger (se First North meddelelse nr. 72 dateret 21. marts 2014):
- Omsætningen for 2014 forventes at være mellem 9,0 og 10 mio. kroner.
- Resultat før skat for 2014 forventes at ligge i intervallet 0,7 mio. kroner til 0,9 mio. kroner.
- Likviditetsberedskabet forventes at blive styrket yderligere i anden halvdel af 2014.
- Med tilgang af en række nye medarbejdere er Wirtek Srl ved at vokse ud af de nuværende fysiske rammer i Cluj i Rumænien. Da væksten forventes at fortsætte bliver de eksisterende kontorfaciliteter udvidet i andet halvår.
- For at kunne følge med efterspørgslen vil rekrutteringsindsatsen i Rumænien blive styrket i andet halvår.
Bemærkninger til den økonomiske rapportering for første halvår 2014
Wirtek koncernen består af Wirtek a/s i Danmark og dets 100 % ejede rumænske datterselskab Wirtek Srl.
Siden afslutning af halvåret, den 30. juni 2014, har Wirtek ikke foretaget væsentlige dispositioner, som forrykker selskabets økonomiske stilling.
Halvårsregnskabet for Wirtek koncernen er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor.
Resultatopgørelse for perioden 1. januar – 30. juni 2014
Koncern | ||
TDKK | 1. halvår 2014 | 1. halvår 2013 |
Nettoomsætning | 4.649 | 4.589 |
Andre eksterne omkostninger | -662 | -740 |
Bruttofortjeneste | 3.987 | 3.849 |
Personaleomkostninger | -3.446 | -3.289 |
EBITDA | 542 | 560 |
Af- og nedskrivninger | -90 | -54 |
Resultat af primær drift | 451 | 506 |
Finansielle omkostninger | 23 | 16 |
Resultat før skat | 428 | 522 |
Balance 30. juni 2014
Koncern | ||
TDKK | 30.6.2014 | 31.12.2013 |
AKTIVER | ||
Anlægsaktiver | ||
Immaterielle anlægsaktiver | ||
Goodwill | 0 | 0 |
Software | 16 | 22 |
Indretning af lejede lokaler | 0 | 0 |
16 | 22 | |
Materielle anlægsaktiver | ||
Inventar og it-udstyr | 208 | 174 |
208 | 174 | |
Finansielle anlægsaktiver | ||
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 0 | 0 |
Andre værdipapirer og kapitalandele | 0 | 0 |
Deposita | 0 | 0 |
0 | 0 | |
Anlægsaktiver i alt | 224 | 196 |
Omsætningsaktiver | ||
Tilgodehavender | ||
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 1.051 | 928 |
Andre tilgodehavender | 231 | 160 |
Tilgodehavende selskabsskat | 0 | 0 |
Udskudt skat | 400 | 400 |
1.682 | 1.488 | |
Likvide beholdninger | 950 | 1.262 |
Omsætningsaktiver i alt | 2.633 | 2.750 |
AKTIVER I ALT | 2.857 | 2.946 |
TDKK PASSIVER |
30.6.2014 | 31.12.2013 |
Egenkapital | ||
Selskabskapital | 960 | 960 |
Reserve for valutakursregulering | -1.105 | -1.128 |
Overført resultat | 1.598 | 1.744 |
Egenkapital i alt | 1.453 | 1.576 |
Gældsforpligtelser | ||
Langfristede gældsforpligtelser | ||
Gæld til associerede virksomheder | 0 | 0 |
Øvrig langfristet gæld | 0 | 0 |
0 | 0 | |
Kortfristede gældsforpligtelser | ||
Leverandører af varer og tjenesteydelser | 284 | 236 |
Anden gæld | 1.120 | 1.132 |
1.404 | 1.368 | |
Gældsforpligtelser i alt | 1.404 | 1.468 |
PASSIVER I ALT | 2.857 | 2.946 |
Egenkapitalforklaring 1. halvår 2014
Koncern | ||
TDKK | 30.06.2014 |
30.06.2013 |
Egenkapital 1. januar | 1.576 | 1.044 |
Kapitalforhøjelse | 0 | 0 |
Udbyttebetaling | -576 | 0 |
Valutakursreguleringer, udenlandske dattervirksomheder | 24 | -19 |
Periodens resultat | 428 | 522 |
Egenkapital 30. juni | 1.452 | 1.547 |
Nøgletal
DKK |
1. halvår 2014 |
1. halvår 2013 |
EPS | 0,07 | 0,09 |
Pengestrømsopgørelse for perioden 1. januar – 30. juni 2014
Koncern | ||
TDKK |
1. halvår 2014 |
1. halvår 2013 |
Resultat før skat | 428 | 522 |
Valutakursregulering ført på egenkapitalen | 21 | -32 |
Af- og nedskrivninger, tilbageført | 90 | 54 |
Pengestrøm fra drift før ændring i arbejdskapital | 539 | 544 |
Ændring i tilgodehavender | -193 | -161 |
Ændring i kortfristede gældsforpligtelser | 33 | 2 |
Pengestrøm fra primær drift | 379 | 385 |
Betalt selskabsskat | 0 | 0 |
Pengestrøm fra driften | 379 | 385 |
Investeringer i immaterielle anlægsaktiver | 0 | 0 |
Investeringer i materielle anlægsaktiver | -115 | -85 |
Investeringer i værdipapirer | 0 | 0 |
Pengestrøm til investering | -115 | -85 |
Udbetalt udbytte | -576 | 0 |
Kapitaltilførsel | 0 | 0 |
Pengestrøm fra finansiering | -576 | 0 |
Pengestrøm fra drift, investering og finansiering | -312 | 300 |
Likvide beholdninger, primo | 1.262 | 759 |
Likvide beholdninger, ultimo | 950 | 1.059 |
Selskabskapital
Selskabskapitalen omfatter pr. 21. august 2014 i alt 6.402.412 stk. aktier på hver nominelt 0,15 kr.
Egne aktiebesiddelser og optionsordninger
Wirtek har en beholdning af egne aktier på 39.380 stk.
Direktionens og bestyrelsens direkte og indirekte aktiebesiddelser i Wirtek a/s pr. 21. august 2014
Michael Aaen, Adm. Direktør, 2.735.143 aktier
Kent M. Sørensen, Bestyrelsesformand, 821.428 aktier
Jens Uggerhøj, Bestyrelsesmedlem, 322.714 aktier
Godkendt rådgiver og dennes relevante medarbejderes samlede eller indirekte aktiebesiddelser i Selskabet pr. 21. august 2014
Per Vestergaard, CDI Global ApS, har 1.650 aktier i Wirtek a/s
Revisor
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Sofiendalsvej 11, 9200 Aalborg SV
Finanskalender
Helårsmeddelelse 2014: 20. marts 2015
Halvårsmeddelelse 2015: 20. august 2015
Om Wirtek
Wirtek er et konsulent- og udviklingshus med indgående kendskab til outsourcing af softwareudvikling og produkttest. Vores nearshore udviklings- og testcenter i Rumænien leverer fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger. Wirtek fokuserer på at opbygge langvarige kundepartnerskaber og en win-win situation ved at skabe merværdi for vores kunder.
Yderligere information:
Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf.: +45 25 29 75 75
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com
Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf.: +45 2125 9001
Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global ApS, Tlf: +45 2176 4317