Victoria Properties A/S : Fondsbørsmeddelelse nr. 199 - Delårsrapport for 1. halvår 2014


Victoria Properties forsætter afviklingen af selskabets aktiviteter

Perioderegnskabet i overskrifter:


  * Salget af Koncernenes ejendomme forløber tilfredsstillende.


  * Koncernen realiserede et resultat før skat EUR -0,1 mio. for 1. halvår 2014
    imod EUR -6,8 mio. for samme periode sidste år. Resultatet er væsentligt
    påvirket af værdireguleringen på gæld til FS Property Finance A/S på EUR
    4,3 mio. samt negative dagsværdi regulering på Koncernens ejendomme på -4,2
    mio.


  * Omsætningen er faldet fra EUR 8,0 mio. i 1. halvår 2013 til EUR 3,8 mio. i
    1. halvår 2014. Faldet i omsætningen skyldes frasalg af ejendomme og
    lejligheder.


  * Driftsomkostningerne er i samme periode faldet med EUR 1,0 mio., hvilket kan
    henføres til frasalg af ejendomme og lejligheder.


  * Koncernens nettorenteindtægter udgjorde EUR 2,3 mio. for 1. halvår 2014 mod
    EUR -9,2 mio. i samme periode sidste år. Posten er væsentlig påvirket af
    aftalen med FS Property Finance A/S om at egenkapitalen ikke kan bliver
    negativ. Der er derfor foretaget en værdiregulering af gæld til FS Property
    Finance A/S med EUR 4,3 mio.


  * Dagsværdireguleringer på Koncernens ejendomme udgør EUR -4,2 mio. pr. 30.
    juni 2014 mod EUR -7,1 mio. i samme periode sidste år.


  * Koncernen har ingen rentesikringsaftaler pr. 30. juni 2014.


  * Egenkapitalen for Victoria Properties A/S udgør EUR 0,0 mio. pr. 30. juni
    2014.



Finansiering

Som følge af Koncernens begrænsede kapitalberedskab har der været en løbende
dialog med Koncernens långiver, FS Property Finance A/S, om etablering af
løsninger til sikring af Koncernens fortsatte drift. I oktober 2013 blev der
indgået aftale med FS Property Finance A/S. Denne har medført, at:


  * Engagementet prolongeres til den 30. juni 2015, hvor engagementet får fuldt
    forfald.


  * Prolongeringen foretages således, at Koncernen betaler løbende renter i
    forhold til ejendommenes netto cash flow.


  * Koncernen forpligter sig til at fortsætte bestræbelserne på at afhænde
    ejendomsporteføljen.


  * Der er i aftalen indlagt acontobetalinger af rente mv. til FS Property
    Finance A/S samt milestones, som Koncernen skal overholde. I henhold til
    aftalen skal alle Koncernens ejendomme sælges. Gælden indfries i takt med
    salgenes gennemførelse.


  * I tillæg til den løbende rentebetaling, jf. ovenstående, kan FS Property
    Finance A/S til enhver tid beregne renter i henhold til den såkaldte
    afviklingsbekendtgørelse, idet betalinger til FS Property Finance A/S dog
    maksimeres, således at Koncernens egenkapital ikke bliver negativ.


  * Måtte egenkapitalen efter salg af samtlige ejendomme vise sig pr. 30. juni
    2015 at være negativ, er FS Property Finance A/S, inden for de aftalte
    rammer, forpligtet til at eftergive gæld i et sådant omfang, at Koncernen
    kan likvideres solvent og alle kreditorer betales, uden at der herved
    fremkommer udlodning til aktionærerne.


Ledelsen forventer, at alle ejendomme er solgt inden 30. juni 2015.


Koncernens værdifastsættelse af den resterende ejendomsportefølje

Koncernen henleder opmærksomheden på, at værdien af den tilbageværende
ejendomsportefølje er behæftet med større usikkerhed end tidligere. Denne
usikkerhed kan henføres til det pres der, som følge af prolongeringsaftalen, er
på at realisere frasalg af porteføljen.


Forventninger til 2014

Størstedelen af Koncernens ejendomme forventes at blive frasolgt i løbet af
2014. Resultatet for 2014 efter eftergivelse af gæld fra FS Property Finance A/S
forventes at blive EUR 0,0 mio.

Egenkapitalen forventes at blive EUR 0,0 mio.


Yderligere oplysninger:


Frank Hansen

Adm. direktør
Telefon: 7027 0199 

[HUG#1851184]

Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr. 199 - Delårsrapport for 1. halvår 2014.pdf