Wirtek a/s åbner tegningsperiode for udnyttelse af warrents


I forbindelse med en rettet emission i februar 2010 udstedte selskabet 500.000 warrents (tegnings­optioner) til et mindre antal investorer (se First North meddelelse nr. 44, dateret 25. februar 2010). Disse warrents udløber 8. februar 2015.

I henhold til betingelserne for de udstedte warrents, kan disse udnyttes til tegning af kapitalandele i selskabet i en tidsperiode på 6 uger efter afholdelse af selskabets ordinære generalforsamling. Selskabets bestyrelse kan desuden beslutte at åbne andre tegnings­perioder. Bestyrelsen har dags dato besluttet at åbne en 6-ugers tegningsperiode til udnyttelse af ovennævnte warrents. Tegningsperioden løber frem til og med 31. oktober 2014 eller indtil eventuel fuldtegning.

Jævnfør §4.1 til §4.3 i selskabets vedtægter kan kapitalandele tegnes til kurs DKK 0,15 per kapitalandel. Disse nye kapitalandele har ret til eventuelt udbytte gældende fra det regnskabsår hvor kapitalandelene udstedes. Andre rettigheder, herunder stemmeret, indtræder fra den dato hvor tegning af kapitalandelene er sket.

Warrentshavere vil de kommende dage modtage en meddelelse omkring processen for udnyttelse af deres warrents.

Senest 4 uger efter tegningsperioden er gennemført vil bestyrelsen afholde et bestyrelsesmøde, hvor beslutning om forhøjelse af selskabets aktiekapital træffes.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at nogle af warrentshaverne er insidere i selskabet. I forbindelse med udstedelse af kapitalandele til insidere vil der blive udsendt en separat insider meddelelse til First North.

 

Om Wirtek a/s

Wirtek er et konsulent- og udviklingshus med indgående kendskab til outsourcing af softwareudvikling og produkttest. Vores nearshore udviklings- og testcenter i Rumænien  leverer fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger. Wirtek fokuserer på at opbygge langvarige kundepartnerskaber og en win-win situation ved at skabe merværdi for vores kunder.

 

Yderligere information:

Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf.: +45 21 25 90 01

Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf.: +45 25 29 75 75
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø,
www.wirtek.com

Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global, Tlf.: +45 21 76 43 17