NNIT A/S: Selskabsmeddelelse nr. 3/2015 Søborg, den 5. marts 2015


MÅ IKKE UDLEVERES, DISTRIBUERES ELLER OFFENTLIGGØRES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I
ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR
DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIG


Tidlig lukning af udbud af aktier i NNIT

Dette er en meddelelse og udgør ikke et prospekt. Ethvert tilbud om at erhverve
værdipapirer i forbindelse med udbuddet skal udelukkende foretages på grundlag
af oplysningerne i det prospekt, med tillæg, der er offentliggjort i Danmark i
forbindelse med udbuddet og optagelse af værdipapirerne til handel og officiel
notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S ("Nasdaq Copenhagen"), og enhver investor
bør tage sin egen investeringsbeslutning. Prospektet, med tillæg, er
tilgængeligt for personer i Danmark på Selskabets hovedkontor og med visse
undtagelser fra Selskabets hjemmeside.


NNIT A/S ("NNIT") offentliggør i dag tidlig lukning af udbuddet. Der blev den
23. februar 2015 offentliggjort et prospekt og den 2. marts 2015 et
prospekttillæg i forbindelse med NNIT's børsnotering og optagelsen af NNIT's
aktier til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen ("Udbuddet").

Udbuddet lukker den 5. marts 2015 kl. 12:00 dansk tid.

Den forventede tidsplan for Udbuddet er i øvrigt uændret.

Oplysninger om resultatet af Udbuddet, herunder den endelige udbudskurs og
tildeling af aktier, forventes offentliggjort den 6. marts 2015. Optagelse til
handel og officiel notering af NNIT-aktierne på Nasdaq Copenhagen vil også ske
den 6. marts 2015 under symbolet "NNIT" (ISIN DK0060580512).

De udbudte aktier forventes leveret omkring den 10. marts 2015 mod kontant
betaling i danske kroner.



Henvendelser

Pressekontakt:
Robert Neimanas, Head of Communications: 3079 7480, rbnm@nnit.com



Investorkontakt:
Jesper Wagener, Head of Investor Relations: 3075 5392, jvwa@nnit.com

Om NNIT

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning.
NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder,
primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til
kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. NNIT
A/S havde pr. 31. december 2014 godt 2.400 medarbejdere.

For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com.

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at
købe værdipapirer udstedt af NNIT A/S ("Selskabet"). Eksemplarer af denne
meddelelse er ikke udarbejdet til og må ikke distribueres eller sendes i eller
til USA, Australien, Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor en sådan
distribution er ulovlig eller vil kræve registrering eller andre
foranstaltninger.

I enhver medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-
medlemsstat") ud over Danmark, som har gennemført direktiv 2003/71/EF med senere
ændringer (sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i de enkelte
medlemsstater benævnt "prospektdirektivet"), er denne meddelelse alene rettet
mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som
opfylder undtagelsesbestemmelserne fra at offentliggøre et prospekt, herunder
til kvalificerede investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som defineret i
prospektdirektivet og implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.

Værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, er ikke og vil ikke blive
registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933, med senere ændringer
("Securities Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre der
foreligger en registrering, undtagen hvis det sker ifølge en undtagelse fra
eller i forbindelse med en transaktion, der ikke er underlagt
registreringskravene i Securities Act. Der er ingen planer om at registrere
værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, i USA eller foretage et
offentligt udbud af værdipapirerne i USA. Ethvert udbud af værdipapirer i USA
vil udelukkende finde sted til "qualified institutional buyers" (som defineret i
Rule 144A i Securities Act) i henhold til Rule 144A.

I Storbritannien distribueres og henvender denne meddelelse og alt andet
materiale, der vedrører de heri beskrevne værdipapirer, sig alene til, og enhver
investering eller investeringsaktivitet, som denne meddelelse vedrører, er alene
tilgængelig for og vil udelukkende blive indgået med "qualified investors" (som
defineret i section 86(7) i Financial Services and Markets Act 2000), og som er
(i) personer med professionel erfaring med forhold, der vedrører investeringer,
som falder inden for definitionen af "investment professionals" i Article 19(5)
i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005
("Bekendtgørelsen"), eller (ii) "high net worth entities" omfattet af Article
49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes under ét
"relevante personer").  Personer, som ikke er relevante personer, bør ikke
handle på baggrund af eller i tillid til denne meddelelse.

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse indeholder
et udbud af værdipapirer. Ingen person bør købe værdipapirer i Selskabet,
medmindre dette sker på grundlag af oplysningerne i det prospekt med tillæg, der
er offentliggjort af Selskabet i forbindelse med udbuddet og optagelse af
værdipapirer til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
Eksemplarer af prospektet med tillæg er tilgængelige på Selskabets hovedkontor
og med visse undtagelser på Selskabets hjemmeside.

Danske Bank A/S og Morgan Stanley & Co. International plc, ("Joint Bookrunners")
og Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda
Banken AB (publ), Sverige ("Co-Lead Manager"), samt disses tilknyttede
virksomheder repræsenterer udelukkende Selskabet og Novo Nordisk A/S og ingen
andre i forbindelse med udbuddet. De anser ingen andre for at være deres
respektive klienter i relation til børsnoteringen, og de er således ikke
forpligtede over for nogen andre end Selskabet og Novo Nordisk A/S til at yde
den beskyttelse, der ydes til deres respektive klienter, og de er heller ikke
ansvarlige over for nogen andre for at yde rådgivning i relation til
børsnoteringen, indholdet af denne meddelelse eller nogen transaktion, aftale
eller andet forhold, hvortil der henvises i denne meddelelse.

I forbindelse med børsnoteringen kan Joint Bookrunners og Co-Lead Manager og
ethvert af disses respektive tilknyttede selskaber, der fungerer som investorer
for egen regning, købe aktier, og i denne egenskab beholde, købe, sælge, tilbyde
at sælge eller på anden måde handle for deres egen regning med sådanne aktier og
andre værdipapirer i Selskabet eller relaterede investeringer i forbindelse med
børsnoteringen eller på anden vis. Som følge heraf bør henvisninger prospektet
med tillæg, til at aktierne bliver udstedt, udbudt, købt, placeret eller på
anden måde handlet med, læses som omfattende enhver udstedelse eller udbud til,
eller køb, placering eller handel foretaget af sådanne Joint Bookrunners og Co-
Lead Manager og ethvert af disses respektive tilknyttede selskaber, der fungerer
som investorer for egen regning. Joint Bookrunners og Co-Lead Manager har ikke
til hensigt at oplyse omfanget af sådanne investeringer eller transaktioner, ud
over hvad der følger af eventuelle lovgivningsmæssige eller tilsynsmæssige
oplysningsforpligtelser.

Stabilisering
I forbindelse med udbuddet kan Joint Bookrunners (også omtalt i denne meddelelse
som "Stabiliseringsagenterne") (eller agenter, der handler på vegne af
Stabiliseringsagenterne) overallokere værdipapirer eller foretage transaktioner
med henblik på at understøtte markedskursen på værdipapirerne på et niveau, der
ligger over, hvad der ellers ville være gældende.  Der kan dog ikke gives
sikkerhed for, at Stabiliseringsagenterne (eller agenter, der handler på vegne
af Stabiliseringsagenterne) vil foretage stabilisering.  Stabiliserende
foranstaltninger kan påbegyndes tidligst på værdipapirernes første handels- og
officielle noteringsdag på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, og hvis de påbegyndes, kan
de ophøre til enhver tid og skal ophøre senest 30 dage efter værdipapirernes
første handels- og officielle noteringsdag.

Forhold, der er omhandlet i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn er udsagn, der ikke er historiske kendsgerninger, og som
kan identificeres ved ord som "mener", "forventer", "skønner", "agter",
"anslår", "vil", "kan", "fortsætter", "bør" og tilsvarende udtryk. De
fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger,
hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom Selskabet
vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i
sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder,
uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller
umulige at forudsige eller uden for Selskabets kontrol. Sådanne risici,
usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan få de
faktiske begivenheder til at afvige væsentligt fra de forventninger, der er
udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne
meddelelse. De oplysninger, udtalelser og fremadrettede udsagn, der er indeholdt
i denne meddelelse, gælder kun pr. datoen herfor og kan ændres uden varsel.



[HUG#1899604]

Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 3/2015 Tidlig lukning.pdf
GlobeNewswire