København, 2015-03-12 08:02 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Nr. 2/2015
Robust og lønsom organisk vækst
ISS A/S (ISS.CO, ISS DC), en førende global udbyder af facility services, offentliggør resultat for 4. kvartal og helåret 2014:
Hoved- og nøgletal
- Organisk omsætningsvækst på 2,5% for året (2013: 4,3%) og 2,7% for 4. kvartal 2014 (3. kvartal 2014: 2,4%)
- Som følge af frasalg af ikke-kerneaktiviteter gennemført i henhold til selskabets strategi (-6%) og valutakurspåvirkning (-2%) faldt omsætningen i 2014 med 5,5%
- Forbedret driftsmarginal på 5,6% for året (2013: 5,5%) og 6,5% for 4. kvartal (4. kvartal 2013: 6,2%)
- Fortsat stærk cash conversion på 98% (2013: 102%)
- Resultat før goodwillnedskrivninger/amortiseringer og nedskrivninger af varemærker og kundekontrakter steg til DKK 1.816 mio. i 2014 (2013: DKK 1.026 mio.).
- Årets resultat steg til DKK 1.014 mio. (2013: DKK -397 mio.)
- Foreslået udbytte for 2014 på DKK 4,90 pr. aktie à DKK 1, svarende til en samlet udbytteprocent på 50% af resultat før goodwillnedskrivninger / amortiseringer og nedskrivninger af varemærker og kundekontrakter
- Omsætningen fra Integrated Facility Services-kontrakter (IFS) steg 10% (valutakorrigeret) i 2014 til DKK 22,7 mia., svarende til 31% af den samlede omsætning (2013: 26%). Omsætningen fra Global Corporate Clients steg 5% (valutakorrigeret) og udgør nu 9% af koncernens omsætning (2013: 8%)
- Emerging markets udgør 24% af koncernens samlede omsætning (2013: 23%) og tegnede sig for 9% af den organiske vækst (2013: 11%)
- Nettogælden udgjorde 2,6 gange det korrigerede pro forma EBITDA ultimo året (2013: 4,5x)
Driftsmæssige hovedpunkter
- Kontrakt med HP forlænget til udgangen af 2018. Andre væsentlige nye IFS-kontrakter omfatter Molson Coors i Nordamerika og Tjekkiet, BASF i fem lande i Europa, Bankia i Spanien, Aller i Norden og Vattenfall i Tyskland
- Strategiske initiativer, herunder kundesegmentering, globalt indkøbsprojekt og organisationsmæssige forbedringer forløber planmæssigt og understøtter fortsat marginudviklingen.
- Frasalg af 14 virksomheder i 2014, herunder aktiviteter inden for landskabspleje i Frankrig, kommercielle sikkerhedsaktiviteter i Australien og New Zealand og vikaraktiviteter i Norden
- Efter den vellykkede notering på fondsbørsen i København i marts 2014, har ISS forbedret sin kapitalstruktur væsentligt ved indfrielse af en væsentlig del af selskabets gæld, refinansiering af den øvrige gæld og udstedelse af investment grade-obligationer i november 2014 til en historisk lav rente.
Jeff Gravenhorst, Group CEO, ISS A/S, udtaler:
“Vi har skabt robust organisk vækst, forbedret vores overskudsgrad og sikret en stærk cash conversion under vanskelige makroøkonomiske forhold. Resultatet blev understøttet af vores stærke vækst inden for integrerede facility services-løsninger og vores forbedrede marginer i flere regioner. Den vellykkede børsnotering i marts og vores refinansiering af gælden samt en række strategiske frasalg har forbedret vores kapitalstruktur væsentligt. Vi har således et stærkt fundament for fremtidig vækst, og vi har fået en solid start på 2015, hvor vi bl.a. har vundet nye kontrakter med Huawei i Kina og UBS i Storbritannien.”
Forventninger
ISS vil i 2015 fortsat fokusere på implementeringen af ISS Way Strategy, herunder udrulningen af specifikke strategiske initiativer med fokus på ledelse, IFS, indkøb, kundesegmentering og organisationsstruktur.
Selskabet forventer organisk vækst i størrelsesordenen 2-4%, en driftsmarginal på mere end de 5,6%, der blev opnået i 2014, og en cash conversion på over 90%.
Lord Allen of Kensington Kt CBE Jeff Gravenhorst
Bestyrelsesformand Group CEO
Telefonkonference:
Der bliver afholdt telefonkonference den 12. marts 2015 kl. 12.00 dansk tid.
Præsentationsmateriale vil blive gjort tilgængeligt på hjemmesiden forud for telefonkonferencen.
Link http://inv.issworld.com/events.cfm
Opkaldsoplysninger:
Danmark: +45 35 44 55 80
Storbritannien: +44 203 364 5373
USA: +1 855 753 2237
Pressehenvendelser:
Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04
Investorhenvendelser:
Nicholas Ward, Head of Group Investor Relations, +45 38 17 62 51
Martin Kjær Hansen, Investor Relations Manager, +45 38 17 64 31
|
Om ISS ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af verdens førende facility services-virksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services, property services og support services samt facility management. ISS’ globale omsætning udgjorde DKK 74,1 mia. i 2014, og ISS har flere end 510.000 medarbejdere og aktiviteter i mere end 75 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og offentlige sektor. |
ISS A/S, ISIN DK 0060542181,
ISS Global A/S, XS1145526585, XS1145526585