Offentliggørelse af Wirteks årsrapport 2014


Det finansielle resultat i denne meddelelse relaterer til Wirtek a/s, Danmark som sammen med Wirtek SRL, Rumænien udgør alle Wirtek koncernens aktiviteter. Den fulde årsrapport er tilgængelig på http://www.wirtek.com/Corporate/Investors/Financials/Annual-Reports.aspx d. 20. marts 2015 og vedlægges endvidere nærværende First North meddelelse.

Selskabets regnskab, som er revideret af BDO, er godkendt af bestyrelsen dags dato.

Væsentlige begivenheder og resultater for regnskabsåret

Wirtek har i 2014 opnået vækst på både top- og bundlinje. Koncernens likviditetsberedskab udvikler sig ligeledes positivt. Ledelsen er tilfreds med den positive udvikling i koncernens drift og forventer fortsat profitabel vækst de kommende år.

 Væsentlige økonomiske resultater for 2014:

  • Wirtek A/S realiserede i 2014 en omsætning på 9.667 t.kr., svarende til en vækst på 12% i forhold til regnskabsåret 2013. Omsætningsvæksten ligger i den øvre ende af de tidligere udmeldte forventninger på 4 – 16%. Hertil kommer en mindre omsætning, der er realiseret direkte gennem det rumænske datterselskab.
  • Resultat før skat for 2014 blev 643 t.kr., en fremgang på 11% i forhold til regnskabsåret 2013, hvilket er en smule under de tidligere udmeldte forventninger til 2014. Udvidelse af kontorfaciliteterne i Rumænien samt tilgang af en række nye medarbejdere som forberedelse til yderligere vækst i 2015 har medført forhøjede omkostninger i 4. kvartal.
  • Wirtek A/S havde likvide midler på 715 t.kr. ultimo 2014. På koncernniveau havde selskabet likvide midler på 1.309 t.kr., en styrkelse i forhold til 2013. Med udsigt til fortsat positiv udvikling i koncernens pengestrømme i de kommende år vil ledelsen på den ordinære generalforsamling i 2015 foreslå udbetaling af udbytte på 0,09 kr. pr. aktie med en pålydende værdi på 0,15 kr.
  • Selskabets egenkapital er steget fra 1.591 t.kr. ultimo 2013 til 1.807 t.kr. ultimo 2014.

Væsentlige aktiviteter og hændelser i 2014:

  • Wirtek’s omsætningsvækst i 2014 er primært sket gennem en fornuftig udvidelse af kundeporteføljen med et antal nye kunder inden for selskabets styrkeområder.
  • Ledelsen har medio 2014 igangsat salgsaktiviteter i Norge som en del af selskabets nye strategi der bl.a. skal indebære vækst fra de nære markeder.
  • For at forberede selskabet til fremtidig vækst er kontorfaciliteterne i Wirtek Srl, koncernens rumænske datterselskab, udvidet markant i andet halvår af 2014. Forventningen er at faciliteterne kan håndtere tilvæksten af medarbejdere frem til og med 2016.
  • Ledelsen i Wirtek Srl blev styrket i 2. kvartal for at sikre, at selskabet har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at understøtte den igangværende vækst.
  • For at understøtte kundernes efterspørgsel efter kompetente medarbejdere er rekrutteringsindsatsen i Rumænien blevet yderligere styrket i 2. halvår.

 

 Hoved- og nøgletal

Hoved- og nøgletal          
tkr. 2014 2013 2012 2011 2010
           
Hovedtal          
Nettoomsætning 9.667 8.622 6.587 4.232 5.427
Resultat af primær drift 462 401 496 -745 -1.713
Resultat af finansielle poster, netto -8 -12 -80 -61 -6
Resultat før skat 643 580 631 -1.036 -1.369
Årets resultat 743 580 781 -786 -1.369
           
Anlægsaktiver 396 179 3.029 2.898 3.180
Omsætningsaktiver 2.596 2.513 1.555 949 414
Aktiver i alt 2.992 2.692 4.584 3.847 3.594
Selskabskapital 1.035 960 960 960 1.865
Egenkapital 1.807 1.591 1.044 363 273
Kortfristede gældsforpligtelser 1.185 1.101 3.540 3.184 3.321
           
Pengestrøm fra driften 433 336 570 -1.271 -1.178
Pengestrøm til investering, netto -62 -18 -19 24 2
Pengestrøm fra finansiering -641 315 -201 1.205 912
Pengestrøm i alt -270 633 350 -42 -264
           
Nøgletal          
Overskudsgrad (EBIT-margin) 4,8 4,7 7,5 -17,6 -31,6
Afkastningsgrad (ROIC) 16,3 11,0 11,8 -20,0 -42,3
Resultat efter skat pr. aktie (EPS), kr. 0,1 0,1 0,1 -0,1 -0,2
Likviditetsgrad 219,1 228,2 43,9 29,8 12,5
Egenkapitalandel (soliditet) 60,4 59,1 22,8 9,4 7,6
Egenkapitalforrentning (ROE) 37,8 44,0 89,7 -325,8 -228,7

 

Forventninger til fremtiden

Ledelsen ser en fortsat god efterspørgsel efter outsourcing-ydelser hvorfor ledelsen også i de kommende år forventer profitabel vækst.

Ledelsen forventer at få den første kunde i Norge i løbet af 2015. Af forsigtighedshensyn budgetteres der kun med en mindre omsætning fra Norge i 2015.

Omsætningen for 2015 forventes at ligge mellem 10,2 mio. og 11,3 mio. kr., en vækst på 6% til 17% i forhold til 2014.

Resultat før skat for 2015 forventes at ligge i intervallet 0,7 mio. kr. til 0,9 mio. kr., en vækst på 9% til 40% i forhold til 2014.

Likviditetsberedskabet i Wirtek koncernen forventes at blive yderligere styrket gennem driften i løbet af 2015.

 

Selskabskapital

Selskabskapitalen omfatter pr. 31. december 2014 i alt 6.902.412 stk. aktier på hver nominelt 0,15 kr.

 

Selskabets aktiebesiddelser i selskabet

Selskabet har en beholdning af egne aktier på 39.380 styk.

 

Bestyrelsen og direktionens direkte og indirekte aktiebesiddelser i Selskabet pr. 31/12 2014:

Michael Aaen, Adm. Direktør, 2.901.809 aktier.

Kent M. Sørensen, Bestyrelsesformand, 1.021.428 aktier.

Jens Uggerhøj, Bestyrelsesmedlem, 412.739 aktier.

 

Certified Advisors og dennes relevante medarbejderes samlede eller indirekte aktiebesiddelser i Selskabet per 31/12 2014:

Per Vestergaard, CDI Global, har 1.650 aktier i Selskabet.

 

Finanskalender

Ordinær generalforsamling: 14. april 2015

Halvårsmeddelelse: 20. august 2015

Årsrapport 2015: 4. marts 2016

 

Om Wirtek a/s

Wirtek er et konsulent- og udviklingshus med indgående kendskab til outsourcing af softwareudvikling og produkttest. Vores nearshore udviklings- og testcenter i Rumænien leverer fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger. Wirtek fokuserer på at opbygge langvarige kundepartnerskaber og en win-win situation ved at skabe merværdi for vores kunder.

 

Yderligere information:

Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf.: +45 21 25 90 01

Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf.: +45 25 29 75 75
Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø,
www.wirtek.com

Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global, Tlf.: +45 21 76 43 17


Attachments

Wirtek Aarsrapport 2014.pdf FN080_WirTek_årsregnskab_20032015.pdf