Ishøj, Danmark, 2015-03-31 15:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Fondsbørsmeddelelse nr. 03-15
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Deltaq a/s afholder ordinær generalforsamling hos Selskabets advokat:
Tirsdag den 28. april 2015, kl. 16.00 hos
Gorrissen Federspiel, H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V
Dagsordenen er følgende:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed for det forløbne år
2. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og årsberetning til godkendelse
Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten for 2014 godkendes.
3. Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse
Bestyrelsen foreslår, at der meddeles decharge for direktion og bestyrelse.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag til resultatdisponering, som anført i årsrapporten for 2014.
5. Bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve egne aktier
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier svarende til ikke over 20% af selskabets aktiekapital til markedsværdi som fastsat af bestyrelsen, idet den tilbudte pris per aktie dog maksimalt må afvige med 10% fra enten selskabets senest offentliggjorte indre værdi eller fra den officielle lukkekurs på Nasdaq Copenhagen dagen før tilbuddet. Bemyndigelsen er gældende indtil 28. april 2020.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår genvalg af René Spogárd og Jakob Haldor Topsøe samt nyvalg af René Eghammer og Steen B. Jørgensen. En beskrivelse af de opstillede kandidaters ledelseshverv er vedlagt som bilag 1.
7. Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
8. Godkendelse af løn- og honorarpolitik, inkl. overordnede retningslinjer for incitaments-aflønning
Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen godkender den af bestyrelsen udarbejdede løn- og honorarpolitik, inkl. overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets ledelse, vedlagt som bilag 2. Godkendelse heraf vil medføre, at følgende tilføjes selskabets vedtægter som ny § 14.6: ”Selskabet har fastlagt overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets bestyrelse og direktion. Retningslinjerne, der er godkendt på selskabets generalforsamling, er offentliggjort på selskabets hjemmeside, www.deltaq.dk.”
9. Eventuelt
Vedtagelseskrav
Alle punkter på dagsordenen kan vedtages med simpelt stemmeflertal.
Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 34.945.590 fordelt på 3.494.559 aktier á nominelt DKK 10. Hver aktie á nominelt DKK 10 giver én stemme.
Registreringsdatoen er tirsdag den 21. april 2015.
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.
Adgangskort
Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort.
Adgangskort kan rekvireres senest fredag den 24. april 2015 via aktionærportalen på selskabets hjemmeside, www.deltaq.dk, eller ved henvendelse til Computershare A/S på fax +45 45460998 eller e-mail gf@computershare.dk. Tilmeldingsblanket kan findes på selskabets hjemmeside.
Aktionærer, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan vælge at afgive fuldmagt eller brevstemme, jf. nedenfor. Bemærk venligst at der ikke kan afgives både fuldmagt og brevstemme.
Fuldmagt
Fuldmagt kan afgives elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside, www.deltaq.dk, eller skriftligt ved brug af fuldmagtsblanket, der kan hentes på selskabets hjemmeside. Den underskrevne skriftlige blanket sendes til Computershare A/S på fax +45 45460998 eller e-mail gf@computershare.dk.
Fuldmagter skal være Computershare A/S i hænde senest fredag den 24. april 2015.
Brevstemme
Brevstemme kan afgives elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside, www.deltaq.dk, eller skriftligt ved brug af brevstemmeblanket, der kan hentes på selskabets hjemmeside. Den underskrevne skriftlige blanket sendes til Computershare A/S på fax +45 45460998 eller e-mail gf@computershare.dk. Bemærk venligst at en afgivet brevstemme ikke kan tilbagekaldes.
Brevstemmer skal være Computershare A/S i hænde senest mandag den 27. april 2015, kl. 12.00.
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen. Dette kan ske ved skriftlig henvendelse til Deltaq A/S på e-mail dew@deltaq.dk.
Yderligere oplysninger
På selskabets hjemmeside, www.deltaq.dk, vil der frem til og med dagen for generalforsamlingen kunne findes yderligere oplysninger om generalforsamlingen, herunder årsrapporten for 2014, oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, indkaldelse med dagsorden, bilag og fuldstændige forslag.
Der vil blive serveret en let anretning efter generalforsamlingen.
Med venlig hilsen
Deltaq a/s
Bestyrelsen