SELSKABSMEDDELELSE NR. 204


 

Copenhagen Network A/S

 

Adresse:   

Copenhagen Network A/S          

c/o Beierholm A/S                      

Gribskovvej 2

2100 København Ø                    

                                                   

SELSKABSMEDDELELSE NR. 204

1. april 2015

 

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

 

Aktionærerne i Copenhagen Network A/S, CVR-nr. 26-68-56-21 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling til afholdelse onsdag den 29. april 2015 kl. 11.00. Generalforsamlingen afholdes hos PricewaterhouseCoopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

 

Med følgende dagsorden:

 

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  2. Forslag fra bestyrelsen om udarbejdelse og aflæggelse af årsrapport på dansk og ændring af vedtægterne i overensstemmelse hermed
  3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse samt beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
  5. Fastsættelse af bestyrelseshonorar for det kommende år
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af revisor
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt

 

Ad dagsordenens punkt 2

 

Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten for 2014 og fremtidige årsrapporter og eventuelle delårsrapporter udarbejdes og aflægges på dansk.

 

Såfremt forslaget vedtages, vil punkt 11.4 i Selskabets vedtægter vedrørende udarbejdelse og aflæggelse af års- og delårsrapporter på engelsk blive slettet.

 

Ad dagsordenens punkt 3

 

Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport for 2014 godkendes af generalforsamlingen. Bestyrelsen foreslår endvidere, at generalforsamlingen meddeler decharge til bestyrelse og direktion.

 

Ad dagsordenens punkt 4

 

Bestyrelsen foreslår, at årets resultat disponeres i overensstemmelse med den godkendte årsrapport for 2014, hvorefter årets resultat på DKK 54.359.000 overføres til næste år, således at der ikke udloddes udbytte.

 

Ad dagsordenens punkt 5

 

Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen godkender, at grundhonoraret til bestyrelsesmedlemmer i lighed med sidste år fastsættes til DKK 150.000 årligt.

Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen godkender, at honoraret til bestyrelsesformanden i lighed med sidste år fastsættes til DKK 300.000 årligt, således at bestyrelsesformanden modtager dobbelt grundhonorar. Honoraret udbetales kvartalsvis med tilbagevirkende kraft.

 

Ad dagsordenens punkt 6

 

I henhold til vedtægternes punkt 8.2 er samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer på valg.

 

Bestyrelsen består i dag af følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer: Torben Aagaard, Poul-Erik Lund, Jesper Aagaard og Jens Kristian Jepsen.

 

Bestyrelsen foreslår genvalg af samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

 

En nærmere beskrivelse af bestyrelsesmedlemmerne og oplysning om disses ledelseshverv er vedlagt som Bilag 1.

 

Ad dagsordenens punkt 7

 

Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor.

 

Ad dagsordenens punkt 8

 

8.1 Bemyndigelse til generalforsamlingens dirigent

Bestyrelsen stiller forslag om, at generalforsamlingens dirigent (med substitutionsret) bemyndiges til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen for at registrere de vedtagne ændringer.

 

Vedtagelseskrav

 

Forslagene under punkterne 2-8 kan vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. vedtægternes punkt 7.11 og selskabslovens §105.

 

Registreringsdato, fuldmagt og brevstemme

 

Registreringsdato

 

En aktionærs ret til at afgive stemmer på generalforsamlingen, eller afgive brevstemme i tilknytning til aktionærens aktier, fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen (1 uge før generalforsamlingen), dvs. onsdag den 22. april 2015 kl. 23:59.

 

De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres ved udløb af registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen. Meddelelser om aktiebesiddelser skal, for at kunne indføres i ejerbogen og medtages i opgørelsen, dokumenteres ved fremvisning af udskrift fra VP Securities A/S eller anden lignende dokumentation. Denne dokumentation skal være modtaget af selskabet inden udløbet af registreringsdatoen.

 

Anmeldelsesfrist og adgangskort

 

Aktionærer, fuldmægtige og eventuelt medfølgende rådgiver skal anmode om et adgangskort for at kunne deltage i generalforsamlingen. Bestilling af adgangskort kan ske som følger:

 

På selskabets aktionærportal på selskabets hjemmeside www.copenhagennetwork.dk ved anvendelse af depotnummer og adgangskode/Nem-ID. Her får du øjeblikkelig bekræftelse på tilmeldingen. Du kan også vælge at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten pr. brev til Copenhagen Network A/S, c/o Jens Kristian Jepsen, Sommerfuglevej 2B, 6000 Kolding, eller pr. e-mail til jenskristianjepsen@live.dk.

 

Adgangskort udstedes til den aktionær, der senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse, dvs. senest fredag den 24. april 2015 kl. 23:59, har anmodet om adgangskort. Adgangskortet udstedes til den, der ifølge ejerbogen (aktiebogen) inden udløb af registreringsdatoen er noteret som aktionær samt til den, der ifølge meddelelser om ejerforhold, som selskabet og/eller selskabets ejerbogsfører Computershare A/S har modtaget inden udløb af registreringsdatoen med henblik på indførelse i ejerbogen, er aktionær i selskabet.

 

 

 

 

Fuldmagt og brevstemme

 

Aktionærer, der forventer ikke at kunne være til stede på generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person, der deltager på generalforsamlingen, eller afgive brevstemme.

 

Fuldmægtigen skal ligeledes anmode om udstedelse af adgangskort senest 3 dage før generalforsamlingen samt fremlægge en skriftlig, dateret fuldmagt. Elektronisk fuldmagt eller elektronisk brevstemme kan afgives på selskabets hjemmeside www.copenhagennetwork.dk ved anvendelse af depotnummer og adgangskode/NEM-ID, eller ved fysisk fuldmagt eller fysisk brevstemme ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanket, som kan printes fra selskabets hjemmeside www.copenhagennetwork.dk

 

Underskrevet og dateret fuldmagts-/brevstemmeblanket skal sendes pr. brev til Copenhagen Network A/S, c/o Jens Kristian Jepsen, Sommerfuglevej 2B, 6000 Kolding, eller pr. e-mail til jenskristianjepsen@live.dk.

 

Fuldmagter skal være selskabet i hænde senest fredag den 24. april 2015 klokken 23:59.

 

Brevstemmer skal være selskabet i hænde senest tirsdag den 28. april 2015 klokken 12:00.

 

Aktiekapitalens størrelse og stemmeret

 

Selskabets aktiekapital udgør DKK 3.669.167,60, fordelt på aktier á DKK 0,10.

 

Vedtægternes punkt 7.7 indeholder selskabets bestemmelser om stemmeret:

 

På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 0,10 én stemme.

 

Kontoførende pengeinstitut

 

Selskabet har udpeget Danske Bank A/S som kontoførende pengeinstitut, hvorigennem selskabets aktionærer kan udøve deres økonomiske rettigheder.

 

Spørgsmål

 

Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenen eller dokumenter m.v. til brug for beslutningen. Spørgsmål kan frem til dagen forinden generalforsamlingens afholdelse sendes til jenskristianjepsen@live.dk. Aktionærerne har i øvrigt ret til at stille spørgsmål under generalforsamlingen.

 

Dagsordenen

 

Dagsordenen og de fuldstændige forslag, indkaldelsen, oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, tilmeldings-, fuldmagts- og brevstemmeblanketten, udkast til opdaterede vedtægter og selskabets årsrapport 2014 i komplet og uforkortet tekst vil senest 3 uger før generalforsamlingen være tilgængelig på selskabets hjemmeside www.copenhagennetwork.dk

 

Indkaldelsen til generalforsamlingen er offentliggjort via NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Erhvervsstyrelsens it-system, selskabets hjemmeside samt via elektronisk post til de aktionærer, som under angivelse af deres e-mailadresse har fremsat begæring om at blive indkaldt til generalforsamlinger via elektronisk post.

 

 

København, den 1. april 2015

 

Bestyrelsen

 

Yderligere oplysninger:

 

Bestyrelsesformand Torben Aagaard, Copenhagen Network A/S

Telefon +45 27 10 77 77

E-mail: taa@copenhagennetwork.dk

Se også: www.copenhagennetwork.dk

CVR nr.: 26-68-56-21

 

 

 

 


 

 

Bilag 1

 

Beskrivelse af de af bestyrelsen foreslåede kandidater

 

Torben Aagaard, født 1962, er dansk statsborger og bor i Gentofte i Danmark.

 

Torben Aagaard har været medlem af bestyrelsen i Copenhagen Network A/S siden oktober 2010. Torben Aagaards kompetencer omfatter generel ledelse, forretningsudvikling samt køb og salg af virksomheder.

 

Torben Aagaard har fra siden 1986 indtaget flere ledende roller i forskellige it-virksomheder. Torben Aagaard er bestyrelsesformand i Cykel DK A/S, bestyrelsesmedlem i Fitness Holding af 2005 A/S, bestyrelsesmedlem i Medicsport A/S, bestyrelsesmedlem i Livingsport A/S, direktør i Gobike A/S, bestyrelsesmedlem og direktør i Gobike Danmark A/S, direktør i Como Group ApS, direktør i Aagaard Management ApS, direktør i Global E Traders ApS, direktør i Innovation IT ApS, bestyrelsesmedlem i Online Grænsehandel Group ApS, bestyrelsesmedlem i K/S Vindinvest 24 og bestyrelsesmedlem i Gobike Nederland BV.

 

Torben Aagaard anses for at være uafhængigt bestyrelsesmedlem.

 

Poul-Erik Lund, født 1952, er dansk statsborger og bor i København i Danmark.

 

Poul-Erik Lund har været medlem af bestyrelsen i Copenhagen Network A/S siden oktober 2013. Poul-Erik Lunds kompetencer omfatter forretningsudvikling, generel ledelse, turn around samt køb og salg af virksomheder.

 

Poul-Erik Lund har siden 1985 været administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i en række selskaber ligesom han har fungeret som Business Angel. Poul-Erik Lund er administrerende direktør i Apel Invest ApS.

 

Poul-Erik Lund anses for at være uafhængigt bestyrelsesmedlem.

 

Jesper Aagaard, født 1973, er dansk statsborger og bor i Klampenborg i Danmark.

 

Jesper Aagaard har været medlem af bestyrelsen i Copenhagen Network A/S siden april 2013. Jesper Aagaards kompetencer omfatter afsætning af komplekse løsninger målrettet B-2-B markedet herunder udvikling af nye markeder.

 

Jesper Aagaard er uddannet indenfor shipping i Houston i Texas suppleret med finansiel ledelse fra

Ingeniørhøjskolen i Ballerup og har siden 1999 arbejdet inden for Telecom og it-branchen, hvor han i perioder har indtaget flere ledende roller. Jesper Aagaard er direktør i Interoute Managed Services

Denmark A/S samt LM Management ApS.

 

Jesper Aagaard anses ikke for at være uafhængigt bestyrelsesmedlem, da han i perioden fra 2006 til 2012 indtog forskellige roller som ledende medarbejder i selskabet.

 

 

Jens Kristian Jepsen, født 1964, er dansk statsborger og bor i Kolding i Danmark.

 

Jens Kristian Jepsen har været medlem af bestyrelsen i Copenhagen Network A/S siden oktober 2013. Jens Kristian Jepsens kompetencer omfatter økonomi, regnskab og revision, herunder juridiske og forretningsmæssige sammenhænge.

 

Jens Kristian Jepsen er uddannet cand.merc.aud. fra Handelshøjskolen i Aarhus og har fra 1995 til 2010 udført arbejde som selvstændig registreret revisor, indtil han deponerede sin beskikkelse. Jens Kristian Jepsen er direktør i Revisionsfirmaet Jens Kristian Jepsen ApS og direktør i Andelsboligrevisor ApS.

 

Jens Kristian Jepsen anses for at være uafhængigt bestyrelsesmedlem.