Vejle den 8. april 2015, 2015-04-08 10:39 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
Resultat
Koncernen har realiseret en omsætning for 2014 på t.kr. 17.920, et positivt EBITDA resultat på t. kr. 698, og et resultat efter skat på t. kr. -682, hvilket er en forbedring på ca. 53%.
Omsætningen i 2. halvår 2014 viser et fald på 16,4% i forhold til 2. halvår 2013, men et forbedret resultat.
Likviditet og pengestrøm
Bankbeholdningen udgør pr 31.12.2014 t.kr. 1.950.
Regnskabsåret | 2. halvår* | |||
Periodetal (t.kr.) | 1.1.14-31.12.14 | 1.7.13-31.12.13 | 1.7.14-31.12.14 | 1.7.13-31.12.13 |
Nettoomsætning | 17.920 | 9.777 | 8.174 | 9.777 |
Resultat før afskrivninger (EBITDA) | 698 | -755 | -373 | -755 |
Finansielle poster | -371 | -175 | -203 | -175 |
Resultat før skat | -812 | -1.637 | -1.130 | -1.637 |
Årets resultat | -682 | -1.461 | -1.001 | -1.461 |
Aktiver i alt | 8.300 | 10.092 | 8.300 | 10.092 |
Egenkapital | 3.746 | 4.370 | 3.746 | 4.370 |
Pengestrømsopgørelse (t.kr.) | ||||
Driftens pengestrømme | 511 | -38 | -687 | -38 |
Investeringernes pengestrømme | -549 | -655 | -29 | -655 |
Finansieringens pengestrømme | -708 | -812 | -619 | -812 |
Periodens samlede pengestrømme | -746 | -1.505 | -1.335 | -1.505 |
Likvide beholdninger primo | 1.656 | 3.161 | 2.245 | 3.161 |
Likvide beholdninger ultimo | 910 | 1.656 | 910 | 1.656 |
Egenkapitalforklaring (t.kr.) | ||||
Egenkapital primo | 4.370 | 6.619 | 4.687 | 6.619 |
Periodens resultat | -682 | -1.461 | -1.001 | -1.461 |
Reguleringer | 58 | -788 | 60 | -788 |
Egenkapital ultimo | 3.746 | 4.370 | 3.746 | 4.370 |
Aktierelaterede nøgletal | ||||
Antal udestående aktier | 2.667.100 | 2.667.100 | 2.667.100 | 2.667.100 |
Nettofortjeneste pr. aktie før udvanding | -0,26 | -0,55 | -0,38 | -0,55 |
Nettofortjeneste pr. aktie efter udvanding | -0,26 | -0,55 | -0,38 | -0,55 |
Aktiekurs ultimo perioden | 5,20 | 6,30 | 5,20 | 6,30 |
Markedsværdi (t.kr.) | 13.869 | 16.803 | 13.869 | 16.803 |
* Hovedtallene for 2. halvår er ureviderede
Årets resultat foreslås overført til næste regnskabsår.
Der henvises i øvrigt til årsregnskabet for en nærmere belysning af udviklingen i selskabets indtjening og økonomiske stilling. Årsregnskabet 2014 kan downloades på www.investor.travelmarketinteractive.dk.
Udvikling i selskabets forretning
Efter et fornuftigt første halvår var der forventninger om vækst i trafikken i løbet af andet halvår 2014. Men væksten viste sig først i slutningen af regnskabsåret, og herved blev omsætningen lidt mindre end forventet. For at styrke den fremadrettede forventede vækst, blev investeringerne i produktudviklingen og online markedsføringen intensiveret i løbet af 4. kvartal, hvorved omkostningerne endte i et lidt højere niveau, og derfor endte det samlede resultat negativt for hele regnskabsåret. Det konstateres positivt at den forventede vækst er påbegyndt, og at de nye produkter som er lanceret i slutningen af regnskabsåret er blevet vel modtaget i markedet.
Forventninger til fremtiden
Nye rejsesøgemaskiner blev lancereret i slutningen af 2014. Herunder en ny flysøgemaskine med en lang række nye faciliteter og koncernens helt nye supersøger produkt, der som det eneste i markedet sammenligner priser på fly, hotel, charter- og pakkerejser i én søgning. Disse produkter forventes i høj grad at medvirke til den fremtidige vækst.
Der ses i årets første måneder af 2015 en markant vækst i trafikken på rejsesøgemaskinen Travelmarket. Dette i kombination med de nye produkter udviser en stabil vækst i omsætningen, og koncernen vil derfor intensivere udviklingen af selskabets rejsesøgemaskiner for at fremme den igangværende vækst. Samtidig iværksættes en række markedsføringstiltag for at understøtte væksten. Omsætningen via partnernetværket forventes at være på niveau, mens omsætningen i Travelmarket Interactive med webløsninger til rejsebranchens selskaber vil være nedadgående. Henført til væksten i trafikken på Travelmarket websiderne forventes et positivt resultat i 2015.
Øvrige oplysninger
Aktionærforhold:
Travelmarket A/S har 2.750.000 stk. aktier fordelt på 91 aktionærer. Følgende aktionærer har i henhold til Værdipapirhandelslovens § 29 overfor Travelmarket A/S oplyst at eje mere end 5 % af selskabets aktiekapital.
Richard Bunck - 70,8 % - svarende til 1.946.659 stk. aktier
O.S. ApS (Ole Stouby) - 23,0 % svarende til 632.500 stk. aktier
Egne aktier:
Travelmarket har pr. 31. december 2014 82.900 stk. egne aktier.
Insidernes aktiebesiddelser:
Medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Travelmarket A/S besidder pr. 31. december 2014 direkte og indirekte i alt 637.100 stk. aktier i Travelmarket A/S.
Certified Adviser og dennes medarbejdere har ingen aktiebesiddelser i selskabet.
Næste ordinære generalforsamling afholdes 24. april 2015.
Næste regnskabsmeddelelse: Halvårsregnskab for 1. halvår 2015 offentliggøres 28. august 2015.
Yderligere information:
Travelmarket A/S, direktør Ole Stouby, telefon 76 43 30 54 – mobil 40 81 72 47, ols@travelmarket.com
Certified Adviser: PricewaterhouseCoopers – Carsten Yde Hemme, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, tlf. 39 45 39 45. website: www.pwc.dk
Om Travelmarket: Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod rejsende, der gratis får stillet rejsesøgemaskiner til rådighed.
Travelmarket A/S (cvr. nr. 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på NasdaqOMX/First North i København under TMCOM. Investormateriale forefindes under www.investor.travelmarket-interactive.dk