Tryg A/S – Delårsrapport 1. kvartal 2015


Trygs bestyrelse har i dag godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2015. 

Tilfredsstillende samlet resultat sammensat af et højt investeringsresultat, og et forsikringsresultat, der var påvirket af et højere niveau af vejrskader og den lave rente. De nye kundetiltag medvirkede til en højere anbefalingsgrad (NPS).

Finansielle højdepunkter 1. kvartal 2015

  • Resultat efter skat på 525 mio. DKK (455 mio. DKK).
  • Forsikringsteknisk resultat på 429 mio. DKK (523 mio. DKK).
  • Combined ratio på 90,7 (89,2) som følge af udgifter på 242 mio. DKK til vejrskader.
  • Fortsat forbedret udvikling i bruttopræmierne med et fald på 0,4 % (-2,0 %).
  • Lavere omkostningsprocent på 15,6 (15,9) som følge af effektiviseringsprogrammet.
  • Højt investeringsresultat på 261 mio. DKK (89 mio. DKK) påvirket af højt afkast på obligationer og aktier.
  • Egenkapitalforrentning på 20,3 % (16,1 %) efter skat.


Kundemål og højdepunkter 1. kvartal 2015

  • NPS forbedret fra 11 ved kapitalmarkedsdagen november 2014 til 16.
  • Kundefastholdelsesprocent forbedret fra 87,9 til 88,1.
  • Kunder med 3 eller flere produkter steg med 0,2 procentpoint til 56,5 %.
  • Ny medlemsbonusordning godkendt af TryghedsGruppen – afventer myndighedsgodkendelse.


Koncernchef Morten Hübbe udtaler:

I 1. kvartal leverede vi et tilfredsstillende samlet resultat sammensat af et højt investeringsresultat og et forsikringsresultat, der var negativt påvirket af et højere niveau af vejrskader og et lavere renteniveau.

Som meddelt på vores kapitalmarkedsdag i november vil vi frem mod 2017 forbedre driften med i alt 750 mio. DKK gennem yderligere omkostningsbesparelser og forbedrede skadeindkøb, og fremadrettet rapportere både på vores finansielle og kunderelaterede mål. I den forbindelse glæder vi os over, at de tiltag, vi har igangsat for at forbedre kundeoplevelsen, allerede nu giver resultat.

Ved at have større kundefokus og give mere mandat til de kunderettede funktioner løser vi i dag flere sager, første gang kunden kontakter os. Det skal vi gøre endnu bedre. Men det er positivt, at vores kunder nu i højere grad vil anbefale Tryg til andre, og at vores NPS-score derfor stiger. Det fortæller os, at vi gør det rigtige.

Endelig glæder vi os over, at TryghedsGruppen, vores største aktionær, har besluttet, at der fra 2016 kan udbetales en årlig bonus til medlemmerne, der er Trygs kunder i Danmark, forudsat myndighedernes godkendelse.

Telekonference
Tryg afholder telekonference kl. 9:30 CET på offentliggørelsesdagen, hvor koncernchef Morten Hübbe og koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum vil præsentere resultatet, hvorefter der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Telekonferencen foregår på engelsk. En on-demand version er tilgængelig kort efter telekonferencen.

Telekonference detaljer:

Danske deltagere: +45 35 44 55 83
UK deltagere:       +44 (0) 203 194 0544
US deltagere:       +1 855 269 2604


Kvartalsmaterialet vil kunne downloades på tryg.com/dk/Investor/Downloads kort efter offentliggørelsestidspunktet.


Kontakt information:

Besøg tryg.com og følg os på twitter.com/TrygIR


Lars Møller Investor Relations-direktør +45 22 66 66 05 lars.moeller@tryg.dk 
Peter Brondt Investor Relations Manager +45 22 75 89 04 peter.brondt@tryg.dk
Kasper Riis Kommunikationschef +45 41 77 68 34 kasper.riis@tryg.dk

Tryg er Nordens næststørste forsikringsselskab med forsikringsaktiviteter i Danmark, Norge og Sverige og sikrer tryghed og værdi for 2,7 millioner kunder. Tryg er noteret på NASDAQ København, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der årligt uddeler cirka 500 mio. DKK til tryghedsskabende formål via TrygFonden.


Attachments

06_2015 Tryg interim report Q1 2015.pdf

Recommended Reading