Stylepit har modtaget et betinget, frivilligt købstilbud fra Aktieselskabet af 14.10.2012 (Bestseller-koncernen), hvori Stylepit A/S’ aktionærer tilbydes at sælge deres aktier i selskabet til en pris på DKK 0,20 pr. aktie. Nedenstående tabel viser tilbudskursen sammenlignet med forskellige aktiekurser.
Periode | Kurs pr. aktie (DKK) |
Kurs indeholdt i tilbudskursen sammenlignet med relevante historiske aktiekurser pr. aktie (%) * |
Slutkursen på NASDAQ Copenhagen den 18. august 2015 (sidste børsdag inden Bestseller-koncernen offentliggjorde sin beslutning om at fremsætte Købstilbuddet) |
0,22 | -9,1% |
Gennemsnitskurs (volumenvægtet) i de sidste tre måneder forud for den 18. august 2015 (denne dato iberegnet) |
0,25 | -19,7% |
Gennemsnitskurs (volumenvægtet) i de sidste seks måneder forud for den 18. august 2015 (denne dato iberegnet) |
0,31 | -36,4% |
Gennemsnitskurs (volumenvægtet) i de sidste tolv måneder forud den 18. august 2015 (denne dato iberegnet) |
0,37 | -45,3% |
* I ovenstående kurser er foretaget regulering for nytegning ved fortegningsret august 2015 til 0,10 DKK pr. aktie.
Bestyrelsen i Stylepit vil snarest og inden 14 dage fremsende den lovpligtige redegørelse om tilbuddet til selskabets aktionærer.
--
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse til Stylepit A/S kan rettes til bestyrelsesformand N.E. Nielsen på mobil nr. +45 42 43 33 43.
Med venlig hilsen
STYLEPIT A/S