Ændring i ledelsen
Den administrerende direktør i Hellerup Consulting Group A/S (”Selskabet”), har fået nyt job inden for Hellerup Finans koncernen, hvorfor Michael B. Friis fratræder sin stilling som direktør i Selskabet per 1. februar 2016. Bestyrelsen har derfor udnævnt bestyrelsesmedlem Jesper Gotfredsen til ny administrerende direktør i selskabet.
Jesper Gotfredsen har en baggrund fra den finansielle branche, som bl.a. CFO for GE Capital Bank Norge og Ekspres Bank, samt CFO, Nordisk CFO og direktør for Citibank Consumer i Danmark. Han har tidligere arbejdet som selvstændig konsulent inden for økonomi og procesoptimering af administrative rutiner og har nu sit daglige virke som CEO i Hellerup Finans A/S.
Tidshorisont for prospekt vedrørende den nye fortsættende aktivitet i Selskabet
Selskabet har tidligere i Fondsbørsmeddelelse nr. 48.2015 udmeldt at Selskabet forventede at kunne offentliggøre et lovpligtigt dette prospekt vedrørende den nye fortsættende aktivitet i Selskabet i Q1 2016.
Selskabet har forventer nu, at kunne offentliggøre et lovpligtigt prospekt på et tidspunkt der ligger efter Q1 2016. Selskabet kan pt. ikke præcisere tidspunktet for offentliggørelse nærmere, men vil informere markedet når en mere præcis tidshorisont foreligger.
Hellerup, den 20. januar 2016
Kontaktpersoner:
Torben Jensen
Formand
Tlf. 31 73 01 00