Forslag om ydelse af tilskud til Totalkredit


Totalkredit A/S (Totalkredit) er blevet gjort bekendt med, at bestyrelsen i Foreningen Nykredit har indstillet til repræsentantskabet i Foreningen Nykredit, at Foreningen Nykredit på det kommende ordinære repræsentantskabsmøde den 16. marts 2016 beslutter at yde et tilskud på 600 mio. kr. til Totalkredit til gavn for virksomheden og kunderne.

Der er i indstillingen til repræsentantskabet lagt op til, at tilskuddet udbetales til Totalkredit i forbindelse med børsnoteringen af Nykredit-koncernen på Nasdaq Copenhagen A/S, dog senest den 1. juli 2017.

Tilskuddet er udover repræsentantskabets godkendelse betinget af vedtagelsen af visse ændringer til Foreningen Nykredits vedtægter, som ligeledes behandles på det ordinære repræsentantskabsmøde den 16. marts 2016, samt af Erhvervsstyrelsens efterfølgende godkendelse af vedtægtsændringerne.

Det er Totalkredit, der træffer beslutning om den konkrete anvendelse af et eventuelt tilskud. Totalkredit kan først træffe og udmelde denne beslutning, når repræsentantskabets beslutning foreligger.

 

For yderligere information kontakt 44 55 14 50.

 


Attachments

Selskabsmeddelelse Totalkredit 070316.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading