TORM Årsrapport 2015


”De positive markedstendenser begyndte i fjerde kvartal 2014 og fortsatte i hele 2015, hvor fragtraterne nåede de højeste niveauer siden 2008. Med gennemførelsen af Restruktureringen har TORM opnået finansiel og strategisk fleksibilitet. TORM realiserede et proforma EBITDA på USD 319 mio. og et afkast af investeret kapital (ROIC) på 14% i 2015, når der korrigeres for Restruktureringen,” udtaler CEO Jacob Meldgaard.

  • TORM har den 13. juli 2015 afsluttet Restruktureringen, inklusive apportindskud af 31 skibe fra OCM (Gibraltar) Njord Midco Ltd. (“Njord”), som er kontrolleret af Oaktree. På grund af den regnskabsmæssige behandling som en omvendt virksomhedsovertagelse afspejler de konsoliderede regnskabsoplysninger kun Njords aktiviteter i 2014 og i perioden fra 1. januar 2015 til 13. juli 2015, mens den resterende del af 2015 afspejler TORMs og Njords samlede aktiviteter. Årsrapporten indeholder også proformatal for 2014 og 2015, der viser TORMs resultater, som om Restruktureringen havde fundet sted henholdsvis pr. 1. januar 2014 og pr. 1. januar 2015.
     
  • Selskabet opnåede i 2015 et proforma EBITDA på USD 319 mio. (2014, proforma: USD 119 mio.) og realiserede et positivt EBITDA på USD 210 mio.  Proforma resultatet før skat udgjorde USD 188 mio. (USD 1 mio.), og det realiserede resultat før skat var USD 127 mio. Resultatet er på niveau med de udmeldte forventninger af 11. november 2015.
     
  • I første halvår 2015 var fragtraterne på produkttankmarkedet drevet af stigende raffinaderimarginer, kraftigt stigende amerikansk efterspørgsel efter benzin, lange transporter af nafta fra Europa til Fjernøsten og ny raffinaderikapacitet i Mellemøsten. Disse faktorer betød høje fragtrater i første halvår 2015. I andet halvår toppede raffinaderimarginerne og fragtraterne i tredje kvartal. Fragtraterne svækkedes i fjerde kvartal, men var dog fortsat på et højt niveau. For regnskabsåret 2015 nåede TORMs spotrater de højeste niveauer siden 2008 med proforma spotrater på USD/dag 22.986 (USD/dag 15.565). Tankdivisionens proforma dækningsbidrag udgjorde USD 365 mio. (USD 171 mio.), en stigning på USD 194 mio. i forhold til 2014, som primært kunne henføres til de højere fragtrater.
     
  • Med salget af de sidste to tørlastskibe gennemførte TORM i 2015 afviklingen af tørlastaktiviteterne. Dermed er TORM nu et rendyrket produkttankrederi. I overensstemmelse med TORMs forventninger var tørlastmarkedet under pres i 2015, og fragtraterne faldt til historisk lave niveauer. TORM opnåede en proforma TCE-indtjening på USD/dag 5.805 (USD/dag 10.831) og et dækningsbidrag på USD -4 mio. fra tørlastaktiviteterne.
     
  • Den 13. juli 2015 gennemførte TORM, Selskabets långivere og Oaktree en omfattende restrukturering af TORMs balance og en transformerende fusion af TORM og Oaktree. Restruktureringen omfattede blandt andet en nedskrivning af gæld på USD 536 mio., en konvertering af gæld på USD 312 mio. til ny egenkapital i TORM og apportindskud fra Oaktree af 25 skibe i drift og seks nybygninger. Til gengæld for apportindskuddet af skibe og konverteringen af gæld til egenkapital fik Oaktree og TORMs långivere ejerandele i TORM på henholdsvis 62% og 37% efter en kapitalforhøjelse. Derudover har TORM implementeret nye corporate governance-bestemmelser, herunder minoritetsbeskyttelsesrettigheder, offentliggjort et noteringsprospekt, valgt en ny bestyrelse, gennemført et omvendt aktiesplit i konsolideringsforholdet 1.500:1 og den 13. januar 2016 gennemført en efterfølgende nedsættelse af Selskabets aktiekapital ved at annullere egne aktier.
     
  • TORM fik i fjerde kvartal 2015 leveret tre moderne brugte MR-skibe (TORM Loke (2007), TORM Atlantic (2010) og TORM Astrid (2012)) til en samlet pris på USD 79,3 mio. Af de seks MR-nybygninger, som indgik i Oaktrees apportindskud, blev tre leveret i fjerde kvartal 2015. De sidste tre skibe er leveret i første kvartal 2016.
     
  • Den 30. november 2015 afgav TORM ordre på fire brændstofbesparende LR2-nybygninger fra Guangzhou Shipyard International med forventet levering i perioden mellem fjerde kvartal 2017 og andet kvartal 2018. Aftalen omfatter også en option på at købe op til seks ekstra skibe inden for LR2-, LR1- eller MR-segmentet med forventet levering i 2018 og 2019. TORM forventer at have samlede udestående investeringer vedrørende ordren på de fire nybygninger på under USD 200 mio.
     
  • Pr. 31. december 2015 udgjorde TORMs tilgængelige likviditet USD 243 mio., bestående af USD 168 mio. i likvide beholdninger og USD 75 mio. i uudnyttede kreditfaciliteter. Udestående investeringer vedrørende ordrebogen og køb af skibe udgjorde USD 224 mio.
     
  • Pr. 31. december 2015 udgjorde den nettorentebærende gæld USD 612 mio. Ud over den finansielle restrukturering af TORMs gæld har Selskabet opnået ny finansiering på i alt USD 93 mio. med sikkerhed i tre MR-nybygninger og to MR-skibe. Pr. 31. december 2015 var TORMs belåningsgrad på 52%.
     
  • Den bogførte værdi af flåden var USD 1.565 mio. pr. 31. december 2015 eksklusive udestående afdrag på nybygninger på USD 224 mio. Baseret på mæglervurderinger var markedsværdien af TORMs flåde inklusive nybygninger USD 1.951 mio. pr. 31. december 2015.
     
  • Baseret på mæglervurderinger er TORMs skønnede indre værdi eksklusive charterforpligtelser USD 1.169 mio. Det svarer til en indre værdi/aktie på USD 18,3 eller DKK 125,1.
     
  • TORMs bogførte egenkapital udgjorde USD 976 mio. pr. 31. december 2015. Det svarer til en bogført værdi/aktie på USD 15,3 eller DKK 104,4.
     
  • Pr. 31. december 2015 var 8% af de samlede indtjeningsdage i 2016 afdækket til USD/dag 23.638.
     
  • For regnskabsåret 2016 forventer TORM et EBITDA i størrelsesordenen USD 250 til 330 mio. og et resultat før skat i størrelsesordenen USD 100 til 180 mio. Da 26.657 indtjeningsdage ikke var afdækket ultimo 2015, vil en ændring i fragtraterne på USD/dag 1.000 påvirke EBITDA og resultatet før skat med USD 27 mio.
     
  • Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2015.

 

  

  

 

KONTAKT                                                                                                                                    TORM A/S

Jacob Meldgaard, CEO, tlf.: +45 3917 9200                                                                                 Tuborg Havnevej 18

Mads Peter Zacho, CFO, tlf.: +45 3917 9200                                                                               DK-2900 Hellerup, Danmark

Morten Agdrup, IR, tlf.: +45 2199 5723                                                                                        Tlf.: +45 3917 9200 / Fax: +45 3917 9393

                                                                                                                                                     www.torm.com

 

OM TORM

TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med

høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og

hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen (symbol: TORM A). For yderligere oplysninger, s


Attachments

04-2016 - TORM Årsrapport 2015 - DK.pdf TORM Annual Report 2015.pdf