Ydelse af tilskud til Totalkredit


Foreningen Nykredits repræsentantskab har på sit ordinære repræsentantskabsmøde dags dato besluttet at yde et tilskud på 600 mio. kr. til Totalkredit til gavn for virksomheden og kunderne.

Tilskuddet vil blive udbetalt til Totalkredit i forbindelse med børsnoteringen af Nykredit-koncernen på Nasdaq Copenhagen A/S, dog senest den 1. juli 2017.

Tilskuddet er betinget af, at Erhvervsstyrelsen godkender vedtægtsændringer i Foreningen Nykredits vedtægter, som repræsentantskabet i Foreningen Nykredit i dag har vedtaget.

Det er Totalkredit, der træffer beslutning om den konkrete anvendelse af et eventuelt tilskud. Totalkredit forventer at træffe beslutning om anvendelsen på et bestyrelsesmøde den 17. marts. Denne beslutning vil herefter blive udmeldt.

 

For yderligere information kontakt 44 55 14 50.


Attachments

ydelse-af-tilskud-til-totalkredit-160316.pdf
GlobeNewswire

Recommended Reading