Flügger koncernen havde en omsætning på 1,4 mia. kr. de første 9 måneder af forretningsåret 2015/16 eller 1 % mere end i samme periode foregående år. Koncernens nettoomsætning, og ikke mindst indtjening EBIT på 25 mio. kr. kontra 70 mio. kr. sidste år, har ikke været tilfredsstillende. Nyt ERP-system med fejl og mangler indført for godt et år siden er årsag til den utilfredsstillende udvikling, som har ramt Flügger det seneste år.
Koncernen skønnes i dag at være igennem det værste og tror derfor, at nettoomsætningen igen vil vokse, og indtjeningen igen vil stige i takt med, at ekstraordinære store varelagre mv. reduceres, og der igen kommer styr på planlægningen mv. Flügger har senest i forbindelse med halvårsrapporten anført forventninger til en nettoomsætning i forretningsåret 2015/16 på 1,8 mia. kr. på niveau med sidste år, finans netto tæt på 0 kr., og at der til selskabsskat forventes at medgå ca. 24 % af resultat før skat. De anførte forventninger fastholdes.
CEO Peter Røpke er glad for, at vi nu igen er et velfungerende selskab, der kan levere de varer, kunderne har bestilt.