Fondsbørsmeddelelse 05.2016 - Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


INDKALDELSE

til ordinær generalforsamling i

Hellerup Consulting Group A/S

CVR-nr. 21 44 14 06

 

I henhold til vedtægternes pkt. 8 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling

 

Tirsdag, den 26. april 2016 kl. 10.00

på Philip Heymans Allé 3, 2900 Hellerup

 

Dagsordenen for generalforsamlingen er følgende:

  1. Udpegning af dirigent.
  2. Behandling af indkomne forslag.
  3. Bestyrelsen orienterer om planerne for Selskabets fremtidige strategi og aktivitet
  4. Forslag om ændring af Selskabets navn.
  5. Eventuelt.
  6.  

    I henhold til vedtægternes pkt. 8.9 angives det i dagsordenen anførte forslag om vedtægtsændringer i pkt. 2.2 nedenfor i sin fulde ordlyd.

     

    I henhold til vedtægternes pkt. 11.4. kræves, at det under dagsordenens pkt. 2.2, stillede forslag til vedtægtsændring vedtages med 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede, stemmeberettigede aktiekapital.

     

     

    AD PKT. 2.1 BESTYRELSENS BERETNING

     

    Idet selskabet pr. 31. december 2015, har tabt mere end halvdelen af sin kapital, vil bestyrelsen under pkt. 2.1, redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, jf. selskabslovens § 119.

    Der henvises i denne forbindelse også til Fondsbørsmeddelelse 03.2016.

     

     

    AD PKT. 2.2 FORSLAG OM ÆNDRING AF SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED

     

    Der foreslås nedenstående vedtægtsændringer:

     

    § 1.1 har følgende ordlyd:

    1.1. Selskabets navn er Hellerup Consulting Group A/S.

     

     

    §1.1 foreslås ændret til:

    1.1. Selskabets navn er Nordic Blue Invest A/S

     

     

    STEMMERET M.V.

    En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, der ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

     

    En aktionær skal således være i besiddelse af aktierne senest tirsdag, den 19. april 2016 kl. 23.59.

     

    De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens kapitalforhold i ejerbogen samt meddelelse om ejerforhold, som aktieselskabet har modtaget med henblik på indførelse i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

     

    Aktiekapitalens størrelse er nominelt DKK 3.534.540.

     

    Hvert aktiebeløb på nominelt DKK 5,00 giver én stemme, således at det samlede antal stemmer er 706.908.

     

    Af aktiekapitalen ejes nominelt DKK 25.000 aktier af Hellerup Consulting Group A/S som egne aktier. Disse giver derfor ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom der ses bort fra disse egne aktier i relation til antal af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer samt den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital.

     

    Aktionærerne kan afgive elektronisk brevstemme via aktionærportalen eller skriftligt pr. brev. Brevstemmeblanket er tilgængelig på selskabets hjemmeside www.invsel.dk. Brevstemmeblanketten skal være selskabet i hænde senest torsdag, den 21. april 2016 kl. 23.59, enten via aktionærportalen, ved returnering til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, Danmark, eller mail GF@computershare.dk

     

    Aktionærer har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt, som ikke kan gives for en længere varighed end 1 år. Fuldmagt til bestyrelsen skal dog gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. Selskabet stiller en fuldmagtsblanket til rådighed på selskabets hjemmeside www.invsel.dk for enhver aktionær, der er berettiget til at stemme på generalforsamlingen.

     

    Det pengeinstitut, der er udpeget af selskabet, er Sparekassen Kronjylland, Tronholmen 1, 8900 Randers, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder.

     

    Aktiebogsfører er Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, Danmark.

     

    TILMELDING.

    For at få adgang til generalforsamlingen, eventuelt ved fuldmægtig, skal aktionærer senest torsdag, den 21. april 2016 inden kl. 23.59 have anmeldt deres deltagelse hos selskabet.

     

    Adgangskort kan bestilles på selskabets aktionærportal. Den nemmeste vej til aktionærportalen går via Selskabets hjemmeside, www.invsel.dk. I toppen af hjemmesiden findes et link til aktionærportalen, som man kan logge på enten med NemID eller med brugernavn og tilhørende adgangskode. Adgangskort kan også bestilles pr. e-mail til: GF@computershare.dk med oplysning om navn, adresse og værdipapir-kontonummer (VP-kontonummer).

     

    Efter tilmelding fremsendes adgangskort til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen, eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

     

    Aktionærer – og sådannes fuldmægtige – kan på grundlag af behørigt forevist adgangskort stille spørgsmål og afgive deres stemmer på generalforsamling.

     

    Der vil ikke blive serveret mad eller drikkevarer i forbindelse med generalforsamlingen.

     

    Denne indkaldelse med dagsorden offentliggøres i en fondsbørsmeddelelse til Nasdaq Copenhagen A/S, på Selskabets hjemmeside www.invsel.dk samt tilsendes alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

     

     

    Hellerup, den 31. april 2016

     

    Bestyrelsen i Hellerup Consulting Group A/S

     

     

    Kontaktpersoner:

     

    Torben Jensen

    Formand

    Tlf. 31 73 01 00

     


Attachments

Tilmeldingsblanket med fuldmagt + brevstemmer - Hjemmesideblanket_EGF_HCG_260416.pdf Fondsbørsmeddelese nr. 05.2016 - Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.pdf